Hjælp en ung i hjemløshed med at komme i gang med noget nyt - bliv frivillig

WeShelter

Har du lyst til at bruge cirka 4 timer om måneden på at gøre en konkret forskel for et ungt menneske?
I WeShelter søger vi frivillige, der har lyst til at lave aktiviteter med en ung mellem 18 og 24 år, som har eller har haft en ustabil boligsituation. Nogen bor på Herberg og andre er måske flyttet i egen bolig.

Du behøver ikke være ekspert eller have en bestemt faglig baggrund. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på et andet menneske og har lyst til at bruge tid sammen med en ung.

Hvad går rollen ud på?

Mange unge har idéer til ting, de gerne vil prøve, men mangler nogen at tage de første skridt sammen med.

Som frivillig kan du for eksempel:
tage med til en sport eller en kreativ aktivitet

udforske byen sammen

hjælpe med at finde noget at gå til

undersøge muligheder inden for fritid, interesser eller hverdagsliv

drikke en kop kaffe og tale om stort og småt

Det, I laver sammen, er ofte udgangspunktet for relationen. Undervejs opstår der ofte gode samtaler om hverdagen, fremtiden og det, der fylder.

Du skal ikke være behandler eller rådgiver. Din rolle er at være en stabil, nærværende voksen, som har lyst til at følges med den unge og støtte dem i at tage de næste skridt.

Hvad kan den unge have brug for?

Nogle gange handler det om at have nogle at mødes med, så man kommer lidt ud hjemmefra.

Andre gange handler det om at finde modet til at prøve noget nyt, skabe mere indhold i hverdagen eller vende tanker om job, uddannelse og interesser.

Du kan også opleve, at den unge spørger om hjælp til små ting, som mange får hjælp til gennem familie eller venner. Her er det ikke vigtigt, at du kan løse alt, men at du har lyst til at lytte, være nysgerrig og hjælpe med det, der giver mening inden for rollen.

Praktisk

I mødes typisk cirka hver 14. dag.

WeShelter stiller et aktivitetsbudget til rådighed, så det, I laver sammen, ikke koster jer noget.

Der er ingen krav om en bestemt aktivitet – I finder sammen ud af, hvad der giver mening.

Du bliver introduceret til rollen og har løbende mulighed for sparring med WeShelter.

Hvem er du?

Du er et almindeligt menneske, som har lyst til at bruge lidt tid sammen med en ung.

Du er nysgerrig, stabil og god til at møde andre uden at have alle svarene.

Du tror på, at små oplevelser og en person at følges med kan gøre en stor forskel.

Du kan tage teten på relationen.

Du har cirka 4 timer om måneden.

Har du lyst til at være med eller blot høre lidt mere?

Så hører vi meget gerne fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.