Dataadministrator til Caverions Remote Center i Fredericia
Caverion
Job:
Dataadministrator til Caverions Remote Center i Fredericia
Ansøgningsfrist:
31.07.2026
Kategori:
Staffing
Land:
Caverion
Lokation:
Fredericia
Vil du være med til at sikre, at data skaber værdi i driften af nogle af Danmarks største og mest komplekse bygninger?
Hos Caverion Managed Services søger vi en Dataadministrator til vores Remote Center i Fredericia. Her får du en rolle i at sikre, at vores bygnings- og vedligeholdelsesdata er korrekte, strukturerede og anvendelige, så vi kan levere høj kvalitet til vores kunder og skabe et solidt grundlag for analyser, rapportering og beslutningstagning.
En nøglefunktion i vores backoffice
Som Dataadministrator bliver du en vigtig del af vores backoffice-funktion, hvor du får ansvar for datakvalitet, asset management og rapportering på tværs af nogle af Danmarks største facility management-kontrakter.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Oprettelse, vedligeholdelse og kvalitetssikring af bygnings- og assetdata i SAP
- Vedligeholdelse af stamdata og teknisk dokumentation
- Strukturering og kvalitetssikring af data på tværs af systemer og processer
- Vedligeholde rapporter i Power BI og Excel
- Opfølgning på datakvalitet og identifikation af forbedringsmuligheder
- Bidrag til udvikling og optimering af processer og arbejdsgange
Vi forestiller os, at du har erfaring med datastyring, masterdata eller lignende administrative og systemrelaterede opgaver. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og motiveres af at skabe orden, overblik og sammenhæng i komplekse datasæt og processer.
Du har en god systemforståelse og erfaring med SAP og Excel. Har du arbejdet med Power BI eller andre analyseværktøjer, er det en fordel.
Du får succes i rollen, hvis du er nysgerrig på sammenhængen mellem data, processer og drift, og hvis du motiveres af at sikre et datagrundlag, som både kolleger og kunder kan stole på. Samtidig trives du med at arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine opgaver og samarbejde på tværs.
Managed Services i Caverion
I Caverion Managed Services bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi drifter og udvikler nogle af Danmarks mest spændende bygninger og tekniske installationer. I Remote Centeret understøtter vi den daglige drift gennem overvågning, data, analyser og digitale løsninger.
Hos os får du mulighed for at specialisere dig inden for datakvalitet og samtidig bidrage til, at vi arbejder mere datadrevet og effektivt – til gavn for både kunder og kolleger.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Department Manager for Caverions Remote Center, Morten Nielsen, på [email protected].
Vi indkalder til samtaler i løbet af august.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg jobbet
share