Supportrådgiver

Djurslands Bank

Supportrådgiver til Djurslands Bank

Brænder du for at arbejde med den administrative håndtering af privatkunder? Vil du gerne bruge din bankfaglighed i et job uden krav om antal møder og lovbestemte certificeringer? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank i vækst?

Administrativ nøglemedarbejder

I jobbet som supportrådgiver er du – sammen med bankens øvrige supportrådgivere - ansvarlig for den administrative håndtering af privatkunderne i hele banken. Du indgår som en nøglemedarbejder i arbejdet omkring privatkunden, hvor du omsætter din bankfaglige viden til effektiv produktion og registrering i bankens it-systemer.

Jobbet består af en række administrative opgaver som bl.a.

  • oprettelse af nye kunder
  • håndtering af kredit- og boligsager
  • dokumenthåndtering
  • tinglysning
  • ekspedition af realkreditsager
  • ad hoc opgaver for rådgiverne.

Medarbejder i en stærk og værdibaseret lokalbank

Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige administrative opgaver.

Supportrådgiver Steffani Nicolaisen udtaler: ”For godt et halvt år siden valgte jeg at skifte job fra et andet pengeinstitut til jobbet som supportrådgiver i Djurslands Bank. Det har jeg ikke fortrudt. Her bliver jeg udfordret fagligt i løsningen af spændende opgaver, samtidig med at jeg trives i fællesskabet med både de nære kolleger Rådgiversupport og de øvrige kolleger i banken. Måske er det også noget for dig…? Jeg ser frem til at få dig som ny kollega.”

Rådgiversupport i Djurslands Bank er et team bestående af mere end 20 kolleger, der arbejder sammen om at løse en række administrative opgaver for alle bankens privatrådgivere. Teamet arbejder løbende med at effektivisere de administrative processer og med sidemandsoplæring i de forskellige typer af opgaver, så der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet.

Teamet er fysisk placeret i Tranbjerg og Randers. Du vil få fast arbejdssted på én af de to lokationer – skriv gerne i din ansøgning hvilken lokation, du er interesseret i.

Vi tilbyder også mulighed for hjemmearbejde samt arbejde fra andre af bankens afdelinger efter aftale.

Hos Djurslands Bank er vores værdier fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med ordentlighed i centrum, er engagerede og på forkant i vores arbejde, prioriterer trivsel og udvikling, og vi er stolte af at være en lokalbank, der tager ansvar for både kunder og samfund.

Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.

Her er frie rammer og korte beslutningsveje, og som lokalbank i Østjylland er alle kolleger og interne ”livliner” funderet i det østjyske.

Serviceminded og struktureret supportrådgiver

Vi søger en medarbejder, som motiveres af administrative opgaver, og som er serviceminded over for både kolleger og kunder. Som person er du god til at bevare overblikket, og du arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du møder på arbejde i godt humør, har gode samarbejdsevner og værdsætter, at vi arbejder teamorienteret.

Vi Forventer, At Du

  • er supporter eller kunderådgiver i dag
  • er bankuddannet
  • har flair for produktion og andre administrative opgaver
  • er hurtig til at sætte dig ind i nyt it-systemer

Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Claus Lindgaard på telefon 8630 3098 / mobil 2916 3107.

Vi ser frem til snarest muligt at modtage et motiveret CV der naturligvis behandles fortroligt.

Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.