Servicetekniker til kundesupport

Vølund Varmeteknik

Vølund Varmeteknik A/S har egen serviceorganisation med 30 medarbejdere over hele landet. Vi søger nu endnu en teknisk kollega - denne gang til kundesupport på kontoret i Herning.


Om stillingen

Du tilbydes en fuldtidsstilling i vores serviceafdeling, hvor du sammen med et erfarent serviceteam skal sikre teknisk rådgivning og professionel support af vores kunder.

Henvendelserne, som du skal besvare, vedrører varmepumper, ventilation, fjernvarme samt andre produkter i Vølunds sortiment, og vores kunder er primært VVS-installatører. Dine daglige arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Telefonisk support af erhvervskunder/private kunder
  • Besvarelse af kundehenvendelser på mail
  • Kontakt til eksterne teknikere og samarbejdspartnere

Din baggrund

Du er formentlig uddannet indenfor det VVS- eller el-tekniske område, og/eller har en køleteknisk uddannelse med erfaring fra et lignende job eller andet brancherelateret arbejde.

Du kan have erfaring inden for enten VVS, varmepumper eller fjernvarme, men vi lægger størst vægt på, at du har lyst til den daglige telefonkontakt med vores kunder, og at du kan formidle både simpel og kompleks teknik på en forståelig måde.

Skulle du være nyuddannet el-installatør/VVS-installatør, VVS-tekniker eller maskinmester - og har du lyst til at arbejde med servicesupport for en professionel virksomhed - så er du også velkommen til at søge jobbet.

Med andre ord; dine faglige kompetencer vil være afgørende for, hvordan vi sammensætter jobbet som intern service-tekniker. Det vigtigste er, at du forstår at sætte kunden i centrum i forbindelse med den daglige telefonsupport, og at du har en positiv og åben tilgang til løsning af de daglige arbejdsopgaver.

Ansøg nu

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program

Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket "Servicetekniker til kundesupport" til teknik- og servicechef chef Per Thomsen.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Thomsen direkte på +45 24 48 88 86.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.