Senior HR Business Partner
JN Data
body { font-size: 14px; font-family: "Roboto Condensed", sans-serif }
Vil du bruge din HR-erfaring tæt på forretningen og tage ansvar for initiativer, der fremmer trivsel, ledelse og udvikling i en virksomhed, der understøtter Danmarks finansielle infrastruktur?
Stillingen
I JN Data arbejder vi tæt på forretningen med HR-initiativer, der kan mærkes i hverdagen. Vi har et tårnhøjt engagement, og vores medarbejdere mener, vi er et fedt sted at være.
Som Senior HR Business Partner spiller du en central rolle i at understøtte ledere og forretning med praksisnær HR-sparring.
Du får ansvar for udvalgte forretningsområder med medarbejdere og ledere i Silkeborg, Roskilde og Polen. Du arbejder tæt sammen med ledelsen i dine områder om ledelseskraft, samarbejde og organisatorisk udvikling, og sikrer, at HR-indsatser bliver omsat til konkret handling i hverdagen. Samtidig igangsætter du udviklingsinitiativer, der gør, at vi forbliver en attraktiv arbejdsplads.
Du har primær base i enten Silkeborg eller Roskilde og må forvente løbende rejseaktivitet mellem lokationerne.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Sparre med ledere om konkrete ledelses- og medarbejderdilemmaer
Understøtte organisatoriske forandringer og bidrage til organisationsdesign
Anvende data til at identificere tendenser og kvalificere beslutninger
Facilitere udviklingsforløb for ledere og teams
Bidrage til udvikling af HR-processer og værktøjer
Teamet
Du bliver en del af HR Development & Business Partnering med reference til Vice President for området.
Teamet består af to andre erfarne HR Business Partnere, to Talent Acquisition Partnere samt studentermedhjælpere og praktikanter, som alle har arbejdssted i Silkeborg. Vi arbejder tæt sammen om at sparre fagligt, dele viden og omsætte fælles prioriteringer til praksis.
Vi er en mindre, fagligt stærk afdeling med en uformel og humoristisk tone, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar sammen. Samtidig er vi en del af et større HR & Communications-område med kolleger i Silkeborg og Polen.
Dig
Du har solid erfaring fra en HR Business Partner-rolle eller en tilsvarende senior HR-funktion og formår at koble forretningsforståelse med en praksisnær tilgang.
Du trives med at arbejde tæt på ledere og kan bevare overblikket i hverdagens opgaver og samtidig skabe langsigtede forbedringer. Samtidig er du nysgerrig og kan udfordre med afsæt i data, faglighed og forretningsforståelse.
Vi lægger vægt på, at du:
Har min. 5 års erfaring med HR Business Partnering og organisationsudvikling i en mellemstor eller større organisation
Er stærk i at facilitere processer og skabe fremdrift
Kommunikerer klart og tydeligt på både dansk og engelsk – også når budskaber er svære
Vi er nysgerrige efter at høre:
eksempler på, hvordan du har omsat en forretningsudfordring til en HR-indsats
hvordan du arbejder med ledere, når der skal skabes forandring i praksis
hvordan du følger op og sikrer ejerskab hos lederne, når en indsats skal leve i hverdagen
Vi tilbyder
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Holme på 24266303 eller [email protected].
Ansøgninger vurderes løbende, og processen forventes afsluttet ultimo august.
Afdeling:
HR Development & Business Partnering
Lokation:
Silkeborg/Roskilde
Ansættelsesform:
Fastansat
WE ARE ON
Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.
Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.
Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.
Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon
Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.