Bliv totalrådgiver i Nykredit og Spar Nord i Vejle – og gør en forskel for vores kunder
Nykredit
Som totalrådgiver i lokalbank Vejle får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som totalrådgiver.
Vær med til at skabe gode kundeoplevelser
Som totalrådgiver skal du selvstændigt arbejde med din egen kundeportefølje, hvor porteføljen er kunder, som er selvstændige/virksomhedsejere samt både privat- og erhvervskunder i Spar Nord | Nykredit.
Det indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov - også dem, de ikke selv kender. Du vil overtage en eksisterende kundeportefølje, men vil også skulle arbejde med det opsøgende og udadvendte arbejde i rådgiverjobbet. Det er derfor en fordel, men ikke et krav at du er lokal.
Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:
- Være rådgiver for kunder, hvor økonomien mellem det private og det erhvervsmæssige hænger tæt sammen.
- Skabe finansiel tryghed for kunderne gennem professionel rådgivning inden for bank-, formue- og realkreditområdet.
- Udbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje.
- Identificere dine kunders individuelle behov - og sammensætte en løsning ud fra hele vores produktudbud.
- Være initiativrig og opsøgende over for nye samt eksisterende kunder.
Vi er åbne for flere profiler – det vigtigste er, at du motiveres af relationer, kvalitet og gode kundeoplevelser – med Danmarks stærkeste værditilbud i ryggen. Du kan være en erfaren ejerleder-rådgiver i et lokalt pengeinstitut, der ønsker nye muligheder, med lokale beslutninger og mere indflydelse. Du kan også være en talentfuld privatrådgiver, der har de personlige færdigheder og den rette motivation til at tage springet mod erhverv.
Derudover så er det en fordel, hvis du er:
- tillidsskabende, og god til at interagere med andre mennesker,
- fyldt med energi, er nysgerrig og har lyst til at lære nyt,
- faglig dygtig og har relevant uddannelsesbaggrund,
- glad, det smittende humør spiller en afgørende rolle i en god hverdag.
Dit nye team
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team i erhverv og en del af hele lokalbank Vejle. Afdelingen er kendetegnet ved godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater. Der er en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. I lokalbanken har vi stor fokus på, at der er flere sociale tiltag, som bidrager til det gode humør og stærke sammenhold.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Kent Knudsen på tlf. 29 10 41 52, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.