Speditør til Exhibition afdeling
Energy, Ports & Projects - Blue Water Shipping
Du arrangerer og disponerer messer rundt om i verden
Du bliver en del af en afdeling, hvor der i perioder er et højt tempo, og hvor der er mange bolde i luften. Selvom der er travlt, gør alle en stor indsats for at fastholde en positiv og uformel tone. Du får ni kolleger, som alle har solid erfaring i branchen og er engagerede i deres arbejde.
Din primære opgave er at disponere og arrangere messer primært i udlandet. Der vil således også være noget rejseaktivitet. En stor del af jobbet foregår i tæt dialog med kunder, kollegaer, leverandører og samarbejdspartnere i forskellige lande. Sammen med dine kolleger skal I sørge for, at afdelingen udvikler sig, og får opgaverne løst selvom der er travlt. Du har mulighed for at blive en del af en vagtordning i afdelingen.
Vi Søger
En kollega med godt drive og positiv energi, der har lyst til at udarbejde de bedste løsninger for vores kunder & samarbejdspartnere. Vi forventer at du:
- er uddannet speditør.
- kommunikerer godt på dansk, engelsk og gerne tysk
- trives med et højt tempo og mange opgaver på én gang
- er rutineret i MS Office og hurtigt lærer nye IT-systemer
- har interesse for forretningsudvikling og relationsopbygning
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en velfungerende gruppe med en varieret hverdag. Du får mulighed for at arbejde med alle transportformer og får mange berøringsflader på tværs af organisationen.
Hos Blue Water Shipping er vi stolte af vores stærke værdier, gode arbejdsmiljø og fokus på medarbejdernes trivsel. Vi har en uhøjtidelig kultur, hvor vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor værner vi om vores arbejdsplads og ønsker, at alle kolleger bidrager til at fastholde og udvikle det gode fællesskab.
Samtidig er det vigtigt for os, at der er plads til både faglighed og godt humør. Vi arbejder målrettet mod fælles mål, men vi mener også, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi Tilbyder Dig
- Ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om
- Ansvar og udfordringer
- Et stærkt fællesskab i et fantastisk team med godt humør og højt til loftet
- En spændende hverdag, hvor ingen dage er ens
Vi afholder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart vi har den rette kandidat.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lasse Reuss, Department Manager Exhibitions & Solutions på +45 4058 5677 eller [email protected] (Vi modtager IKKE ansøgninger via e-mail).
Together we create solutions
Vi er en stolt familieejet virksomhed, grundlagt i Danmark i 1972, og global leverandør af alle logistik tjenester inden for moderne supply chain management. Vores værdigrundlag lever i dag i bedste velgående og er drevet af en udpræget entreprenørånd og godt købmandskab. Vores medarbejdere tilbydes derfor et stærkt fagligt miljø med store frihedsgrader, som sikrer vores kunder den bedste service.
Blue Water Shipping er blandt Danmarks mest alsidige speditører og vores kunders lokale samarbejdspartner. Vi er repræsenteret med 2800 medarbejdere i 30 lande verden over, der kombinerer et stærkt globalt netværk med lokal ekspertise, som gør at vi kan tilbyde komplette og skræddersyede løsninger til ethvert forsendelsesbehov overalt i verden.