Communications Specialist

SubC Partner

Kan du finde de gode historier i komplekse projekter?

Hos SubC Partner designer, bygger, installerer og servicerer vi procesanlæg til nogle af de mest krævende industrier i verden.

Fra offshore-installationer i barske miljøer til energiprojekter og hygiejniske anlæg i fødevareindustrien hjælper vi vores kunder med at skabe mere effektive, sikre og konkurrencedygtige procesanlæg.

Samtidig driver vi SP electric, vores el-tekniske forretningsområde, og JibFlex, som udvikler og leverer patenterede, modulære løfteløsninger til nogle af de mest udfordrende arbejdsforhold i industri- og energisektoren.

Vi søger en Communications Specialist, der kan hjælpe os med at fortælle historierne på tværs af alle tre brands. Historierne om teknologien, projekterne, kunderne og menneskene bag. Ikke med tomme buzzwords og floskler, men med indhold, der skaber interesse, styrker vores brand og som faktisk er værd at læse.

Du bliver en del af et lille marketingteam med stor indflydelse og får en central rolle i arbejdet med at udvikle vores kommunikation, styrke vores employer brand og skabe en tydelig fortælling om, hvem vi er og hvorfor det betyder noget.

Dine arbejdsopgaver

Som Communications Specialist bliver du en central del af arbejdet med at udvikle og formidle fortællingen om SubC, SP electric og JibFlex.

Du Kommer Blandt Andet Til At

  • Finde, udvikle og formidle historier om kunder, projekter, medarbejdere og faglighed på tværs af vores brands.
  • Interviewe kunder, specialister og kollegaer for at omsætte deres viden og erfaringer til relevant og engagerende indhold.
  • Udarbejde kundecases, projekthistorier, artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve og indhold til vores digitale kanaler.
  • Bidrage til udviklingen af vores hjemmesider og opbygningen af stærke indholdsuniverser på tværs af vores brands.
  • Planlægge og koordinere contentindsatser samt sikre sammenhæng mellem forretningsmål, kampagner og kommunikation.
  • Bidrage til udvikling og implementering af tone-of-voice på tværs af SubC, SP electric og JibFlex.
  • Bidrage til rekrutteringskommunikation og udvikling af vores karriereunivers.
  • Planlægge, koordinere og eksekvere marketing- og kommunikationsaktiviteter i samarbejde med resten af marketingteamet.
  • Arbejde aktivt med AI og nye teknologier for at styrke kvaliteten, hastigheden og effekten af vores kommunikation.

Din profil

Det er vigtigt, at du er kommunikativt skarp på både dansk og engelsk, og at du kan omsætte komplekse projekter, stærke fagligheder og virksomhedskultur til kommunikation, der skaber værdi for både kunder og medarbejdere.

Vi Forestiller Os, At Du

  • Har erfaring med marketing, kommunikation, journalistik eller lignende.
  • Er en kreativ skribent, som elsker at lege med sproget og kan tilpasse tonen alt efter kanal, målgruppe og budskab, både på dansk og på engelsk
  • Har erfaring med at udvikle indhold til hjemmeside, LinkedIn, nyhedsbreve eller lignende kanaler.
  • Har blik for de historier, der er værd at fortælle, og evnen til at omsætte dem til engagerende indhold.
  • Trives med at interviewe og samarbejde med kunder, specialister, ledere og kollegaer.
  • Kan omsætte teknisk og fagligt komplekst stof til relevant og letforståelig kommunikation.
  • Kan planlægge og drive indholdsprojekter selvstændigt.
  • Har interesse for employer branding, sociale medier og digital kommunikation.
  • Er struktureret, nysgerrig og ser AI som et naturligt værktøj i dit arbejde.

Vi forventer desuden, at du kan møde ind på vores hovedkontor i Esbjerg og har lyst til lejlighedsvis at besøge projekter, kunder og kollegaer, når de gode historier skal findes og fortælles.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en virksomhed med vækstambitioner, stærk kultur og korte beslutningsveje.
  • Mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på fortællingen om SubC, SP electric og JibFlex.
  • En hverdag med stor frihed under ansvar, korte beslutningsveje og mulighed for at omsætte idéer til handling.
  • En plads i et lille, ambitiøst marketingteam, hvor vi hjælper hinanden, udfordrer hinanden og udvikler os sammen.
  • Mulighed for løbende faglig udvikling inden for kommunikation, branding, employer branding og brugen af nye teknologier som AI.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR, Anna Dam på tlf. +45 3019 2160 eller Marketing & Communications Lead Cecilie Louise Bevensee på tlf. +45 3019 2141.

Vi arbejder målrettet på at finde de rette kandidater til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen. Har vi fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning og CV ved at trykke ’’søg stillingen’’ her på siden.

Om SubC Partner

SubC Partner er international leverandør af services, produkter og innovative løsninger til on- og offshore industrien. Vores mål er at tilbyde de mest innovative, fleksible og omkostningseffektive løsninger til at sænke pris på energi. Vi tilbyder en bred vifte indenfor offshore inspektion, installation, reparation og vedligehold såvel som engineering-, fabrikations- og projektledelseskompetencer. Vi er en virksomhed i vækst som vandt Scale-Up Denmark i 2020, og derfor er kåret som virksomheden med landets største vækstpotentiale. Vores organisation er kendetegnet ved en høj grad af holdånd og en flad ledelsesstruktur. Vi beskæftiger 170 af de dygtigste medarbejdere inden for vores område, og vi glæder os til at få endnu flere kompetente og skarpe hoveder med ombord!

Du kan læse mere om SubC Partner på www.subcpartner.com

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.