Revisorassistent

Velas

Revisorassistent med særlig interesse i klasse B regnskaber

Er du revisorassistent med et par års erfaring med selskabsregnskaber, og klar til at få eget kundeansvar? Så er dette måske noget for dig! Vi oplever kundetilgang og vækster i vores opgaveportefølje, og har derfor brug for en fagligt stærk og engageret kollega, der har lyst til at blive en del af et team med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på udvikling i jobbet.

Om jobbet

Hos os har du stor fleksibilitet også i forhold til, hvilken geografi du primært arbejder fra, og du kan frit vælge mellem vores lokationer i Viborg, Søften, Horsens, Vissenbjerg og Ringsted. For at sikre et stærkt fagligt fællesskab med god sparring og vidensdeling, forventer vi dog, at du deltager i enkelte fælles arbejdsdage om måneden på kontorerne i Søften, Horsens eller Vissenbjerg

Vi er i dag 17 kollegaer, som samarbejder tæt på tværs af vores kontorer, og er drevet af at gøre en forskel for vores kunder. Der er en stærk samarbejdsflade mellem revisorassistent, registreret revisorer samt et strategisk samarbejde med TJEK Revision.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder i stillingen

Du vil få opgaveansvar for din egen kundeportefølje. Dine opgaver vil omfatte udarbejdelse og opstilling af selskabsregnskaber, udarbejdelse af materiale til underskrivende revisor, controlleropgaver, momsopgørelse mv.

Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med den respektive kundes revisor om løsningen af opgaverne. Hertil kommer en løbende dialog med kunderne bl.a. i forhold til at udvikle regnskabsopgaven med et stigende fokus på anvendelse af digitale værktøjer.

Du får mulighed for at arbejde med systemer som E-conomic, Wolters Klüver, Ø90 og Inter Count. Vi ser gerne, at du har erfaring med Wolters Klüver.

Vi forestiller os, at du:

  • har relevant uddannelse som HD, cand.merc.aud. eller tilsvarende
  • har et par års erfaring som revisorassistent
  • er selvstændig og struktureret – men også en holdspiller, der bidrager til at vi sammen kommer i mål med opgaverne
  • bevarer overblikket i situationer, hvor du har flere bolde i luften ad gangen
  • brænder for at levere kvalitet og ser digitalisering og automatisering som en naturlig del af dette
  • tager aktiv del i faglig sparring og generelt er nysgerrig på viden og faglig og personlig udvikling i jobbet

Vi tilbyder

  • en stor grad af selvstændighed, hvor du er direkte involveret i planlægningen og omfanget af dit merarbejde i sæsonen
  • en arbejdskultur der bygger på frihed under ansvar, flad struktur og en uformel tone
  • fleksibilitet er en selvfølge – vi tror på, at det skal være både sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode udviklingsmuligheder med både faglig og personlig udvikling, ligesom den daglige trivsel i jobbet ligger os meget på sinde.

Ansøgning:

Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag . Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Bemærk at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen, men du er også velkommen til at vedhæfte andre dokumenter – f.eks. anbefalinger, udtalelser, eksamensbeviser eller opgave- og projektbeskrivelser.

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Marianne Lerche-Simonsen på tlf. 2015 8105.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.

Se mere om vores rekrutteringsproces her

Om os:

Velas er en landsdækkende dansk rådgivningsvirksomhed med ca. 800 medarbejdere der har en bred faglighed og som rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk.


Praktisk information
Fagområde:

Økonomi

Sted:

Viborg/ Horsens/ Søften/ Vissenbjerg eller Ringsted

Ansøgningsfrist:

Løbende


Kontaktperson
Marianne Lerche-Simonsen
Afdelingschef, Nem Regnskab
63407249 2015 8105 [email protected]

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.