Løn og HR Partner

SAGRO

Er du typen, der både trives med at have styr på detaljerne og samtidig motiveres af at hjælpe mennesker og gøre en forskel i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter til vores interne Løn og HR-team i SAGRO.


Hos os bliver du en vigtig del af et team på fem kollegaer, som hver dag arbejder for at skabe gode rammer for vores chefer, ledere og medarbejdere i SAGRO og datterselskaber. Du får en central rolle med ansvar for løn og personaleadministration, tæt dialog med ledere og medarbejdere og mulighed for at bidrage til udviklingen af vores HR-arbejdsgange og processer.


Vi tilbyder en hverdag med variation, ansvar og mange kontaktflader – og en arbejdsplads, hvor fleksibilitet, samarbejde og ordentlighed er en naturlig del af måden, vi arbejder på. Her får du mulighed for at bruge din faglighed, udvikle dig og samtidig være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt.



Dine 3 vigtigste arbejdsopgaverer:

  • Løn og HR-opgaver (ca. 50%). I teamet har vi sammen ansvaret for HR- og lønbehandling for i alt 650 medarbejdere fordelt på 5 matrikler i Jylland. Du får ansvaret for HR-administration og lønbehandling af en række afdelinger med ca. 200 månedslønnede medarbejdere. Du sikrer korrekt lønkørsel hver måned, kontraktudkast, ansættelsesretlige dokumenter, vejledning til ledere og vedligeholder medarbejderdata i vores HR- og lønsystemer. Du behøver ikke have en baggrund som f.eks. lønbogholder, da alt bogføring af løn sker i vores økonomiafdeling, men du skal interessere dig for lønindtastning set fra en HR-vinkel.


  • Support til ledere og medarbejdere (ca. 30%). Du er en vigtig sparringspartner for chefer, ledere og medarbejdere i dine afdelinger ved spørgsmål om ansættelsesforhold og HR. Du arbejder struktureret og selvstændigt med mange kontaktflader – en alsidig hverdag med god sparring fra dine kollegaer.


  • HR-opgaver og udvikling (ca. 20%). Du bidrager til udviklingen af HR-området ved at omsætte ny lovgivning om barsel eller ansættelse af medarbejdere til skabeloner og arbejdsprocesser, som alle kan forstå. Vi digitaliserer mange arbejdsgange og implementerer løbende nye systemer, senest f.eks. MinRefusion, CatalystOne og Azets Løn.




For at blive en succes i stillingen er det vigtigt at:

  • Du trives i rollen som sparringspartner for ledere og chefer og har lyst til at understøtte dem i HR-relaterede spørgsmål – måske arbejder du allerede som HR Partner i dag.
  • Du har erfaring med lønbehandling og personaleadministration – måske har du arbejdet i Azets Løn eller et tilsvarende lønsystem.
  • Du er nysgerrig på at udvikle og digitalisere arbejdsgange og ser muligheder i at skabe smartere processer – måske har du erfaring med HR-systemer som CatalystOne.
  • Du tør byde ind med din mening og dine idéer – vi har brug for dem.



Hør hvad din kommende chef siger om jobbet:

"En af de vigtigste opgaver, vores team har, er at drive professionel HR i SAGRO. Med professionel mener vi bl.a. tryghed i ansættelsen, kompetent sparring til lederne, samt en moderne HR-drift der udvikler organisationen. Vores kultur er præget af ordentlighed, faglighed og nysgerrighed med et ønske om en god service og gode rammer for alle medarbejdere".


Britta Bendix, HR Chef – lær mere om Britta via LinkedIn (Britta Bendix | LinkedIn)



Hvad får du mere?

  • Du behøver ikke at smøre madpakke – maden sørger vores kantine for både til morgen og frokost
  • Mulighed for relevant uddannelse og deltagelse i HR-netværk eller lign.
  • Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, adgang til massage osv.
  • Mulighed for fleksibilitet i dit arbejdsliv – vi skal finde en måde, hvorpå det hele skal hænge sammen.



Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Chef Britta Bendix via mail: [email protected] eller telefon 2130 6267.



Arbejdstid: 30-37 timer

Arbejdssted: Herning

Starttidspunkt: Snarest eller 1. oktober 2026 – samtaler afholdes løbende i juni eller august.



Læs mere om vores rekrutteringsproces her: Rekrutteringsproces (job-hos-sagro.dk)

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.