Projektleder/seniorprojektleder til grønne el-infrastrukturprojekter
Energinet
Vil du være med til at realisere den grønne omstilling gennem komplekse anlægsprojekter i eltransmissionsnettet? Hos Energinet får du en central rolle, hvor du er med til at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning til Danmark.
Arbejd med Danmarks vigtigste infrastrukturprojekter
På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Projekter Nord, hvor vi gennemfører store anlægsprojekter i Nordjylland. I dit arbejde varetager du teknisk komplekse projekter som nyetablering og renovering af højspændingsstationer, kabelforbindelser og luftledninger.
Projekterne spiller en afgørende rolle i udviklingen af eltransmissionsnettet og i tilslutningen af vedvarende energi som sol og vind. Du besøger jævnligt projektlokationer og højspændingsstationer i dit område, så du er tæt på både fremdrift og samarbejdspartnere.
Du driver projekter med fokus på fremdrift, økonomi og samarbejde
Du leder dine projekter i tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører. Du sikrer fremdrift, koordinerer faglige bidrag og holder fokus på tid, scope og økonomi.
Dine opgaver omfatter bl.a. at:
- varetage anlægsprojekter i samarbejde med samarbejdspartnere
- koordinere tværfaglige teams og facilitere projektmøder
- sikre fremdrift og overblik over tid, økonomi og leverancer
- skabe klar og rettidig rapportering i projektets systemer
Du arbejder efter Energinets projektmodel, som bygger på PRINCE2-principper, og du har typisk ansvar for flere projekter samtidig med lange tidshorisonter.
“Vi arbejder med projekter, som ingen andre i Danmark får lov til. Det er både komplekst og meningsfuldt – og det giver faglig stolthed,” fortæller afdelingsleder, Thomas Honore.
Du har erfaring med ledelse og komplekse projekter
Du har erfaring med at organisere mennesker og projekter og arbejder effektivt i miljøer med mange interessenter. Du arbejder struktureret og formår at skabe fremdrift, også når kompleksiteten er høj.
Du har en relevant videregående uddannelse, fx som ingeniør, og erfaring med tekniske projekter. Du er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt. Derudover motiverer du dine samarbejdspartnere og bidrager til et positivt og løsningsorienteret samarbejde. Din dagligdag tager udgangspunkt i Fredericia, og vores projektteams mødes ugentlig i vores faste projekthus, og det er i den grad her, det sker.
Derfor skal du vælge Energinet
Hos Energinet bliver du en del af en organisation med et klart samfundsformål. Vi arbejder målrettet med den grønne omstilling og tilbyder et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og fleksibilitet. Her får du en central rolle i arbejdet med fremtidens energisystem.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 2. august. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, vi holder 1. samtale online 7. august, og 2. samtale 12. august i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Thomas Honore på tlf. 2949 4264.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Arbejdssted Fredericia
Kontakt Thomas Jørgensen Honore Senior Manager
+45 2949 4264