Ambitiøs og klar på at sælge? Bliv Sales Consultant hos EWII

EWII

Vil du udvikle dig inden for salg og blive en del af en kultur, hvor ambitioner og fællesskab går hånd i hånd? Er du typen, der elsker at skabe resultater, konkurrere med dine kolleger og selv påvirke din løn? Hvis du er klar på til at tage din salgskarriere til næste niveau, så er du et godt bud på den kollega, vi står og mangler!

Hos EWII søger vi nye Sales Consultants til vores salgsafdeling i Valby. Du behøver ikke have mange års erfaring med salg. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling, trives med at tale med mennesker og har lyst til at udvikle dig i en salgsrolle med attraktive indtjeningsmuligheder.

Om jobbet
Som Sales Consultant bliver du en del af vores outbound salgsteam, hvor din primære opgave er at kontakte nye privatkunder og rådgive dem om deres el-aftale.

Det er vigtigt at understrege, at dette er en salgsrolle - ikke en kundeservicerolle.

Du skal kunne lide at være på telefonen, skabe relationer hurtigt og arbejde målrettet mod konkrete resultater.

Dine primære opgaver bliver:

  • Opsøgende salg til nye privatkunder
  • Rådgivning omkring el-produkter og el-aftaler
  • Gennemførelse af salgsdialoger via telefon
  • Opfølgning på kundeemner
  • Arbejde struktureret med KPI'er og salgsmål
  • Sikring af korrekt registrering i CRM-systemet

Du får naturligvis en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til både produkterne, systemerne og salgsarbejdet.

Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII får du attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for at udvikle dig.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Høj grundløn
  • Attraktiv provisionsmodel
  • Mulighed for selv at påvirke din løn
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Gode personalegoder
  • Fast oplæring og coaching
  • Gode karrieremuligheder internt i organisationen

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor ambitioner og resultater går hånd i hånd
Hos EWII bliver du en del af et salgsteam med højt tempo, masser af energi og stærkt sammenhold.

Vi tror på klare forventninger, sund konkurrence og en kultur, hvor vi fejrer succeserne sammen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger, der brænder for salg, og som hjælper hinanden med at blive bedre hver eneste dag.

Udover spændende og udfordrende arbejdsopgaver tilbyder vi:

  • Grundig oplæring og løbende coaching
  • Mulighed for hurtig faglig udvikling
  • En kultur med højt engagement og stærkt fællesskab
  • Sociale arrangementer og aktiviteter
  • Salgskonkurrencer
  • En arbejdsplads hvor resultater bliver anerkendt


Vores kontor ligger i Valby – kun 3-4 minutters gang fra Vigerslev Allé Station.

Hvem er du?
Du behøver ikke komme med mange års salgserfaring. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling og motiveres af at skabe resultater.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en positiv og energisk tilgang til dit arbejde
  • Trives med at tale med mennesker
  • Motiveres af KPI'er, mål og resultater
  • Har en stærk vindermentalitet
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig

Erfaring fra salg, telemarketing, detailhandel eller lignende er en fordel, men ikke et krav.

Derudover forventer vi, at du har gode danskkundskaber i både skrift og tale samt besidder grundlæggende IT-forståelse.



Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 700 medarbejdere, men fælles for alle er, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi arbejder hver dag for at skabe grønne løsninger, der gavner både kunder, miljø og bundlinje.

Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV – eventuelt sammen med en kort motiverende tekst – som du nemt uploader via ansøgningsknappen her. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Telesales Manager, Rawand Shafiq på [email protected]. Du kan læse mere om os på ewii.dk eller følge os på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt og kan søges, så længe den er online.


Kontakt
  • Rawand Qahtan Shafiq
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Salg

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.