Direktør for Kommunikation, Marketing og Eksterne Relationer i Danica
Danske Bank
Vil du være med til at sætte retningen for Danicas stemme – og styrke vores position i markedet og i samfundet?
Hos Danica arbejder vi for at skabe langsigtet værdi for vores kunder gennem stærke produkter, rådgivning og ansvarlige løsninger. Som Direktør for Kommunikation, Marketing og Eksterne Relationer får du en central rolle i at forme, hvordan vi bliver opfattet – både internt og eksternt. Du bliver en del af en målrettet organisation, hvor kommunikation, branding og forretning går hånd i hånd.
En central rolle med bred forretningsmæssig berøringsflade
Du får det samlede ansvar for kommunikation, marketing og eksterne relationer i Danica og bliver en tæt sparringspartner for CEO og direktion. Du arbejder på tværs af organisationen og understøtter centrale forretningsområder som Health & Care, investering, bæredygtighed og produktudvikling. Samtidig samarbejder du med relevante funktioner i Danske Bank, bl.a. inden for presse, branding og marketing, for at sikre en sammenhængende positionering på tværs af koncernen.
Et engageret team med høj faglighed og gennemslagskraft
Du bliver ansvarlig for et område med to ledere og 16 specialister, der spænder bredt inden for kommunikation, marketing og public affairs. Teamet arbejder tæt sammen om at skabe en tydelig og sammenhængende fortælling, der understøtter Danicas strategiske ambitioner. Samtidig spiller teamet en central rolle i at øge kendskabsgrad, image, kundetilfredshed og intern kommunikation på tværs af organisationen.
Sæt retningen for Danicas samlede kommunikationsindsats
Som Direktør for Kommunikation, Marketing og Eksterne relationer får du ansvaret for at udvikle og skabe en stærk og sammenhængende kommunikationsindsats, der understøtter forretningen. Du balancerer det strategiske overblik med evnen til at omsætte retning til konkrete resultater.
- Sætte den strategiske retning for Danicas brand, kommunikation og marketing på tværs af kanaler
- Sikre presseindsats, public affairs og samfundspositionering – herunder udvikling af talspersoner og en tydelig stemme i samfundsdebatten
- Sikre effektiv intern kommunikation, der understøtter medarbejder engagement, kultur og strategisk retning
- Videreudvikle Danicas brandplatform – herunder udvikling af konkrete marketing kampagner og udrulning af platform på tværs af alle kanaler Udvikle og optimere digitale platforme og kundekommunikation, herunder website, SoMe og øvrige kanaler
En erfaren og tydelig leder med stærk forretningsforståelse
Vi forestiller os, at du er en erfaren leder med en stærk forståelse for samspillet mellem kommunikation og forretning. Du trives i en rolle med mange interessenter og evner at skabe retning, engagement og resultater gennem både mennesker og budskaber.
- Solid erfaring med kommunikation, marketing, branding og public affairs – gerne fra en større, kommerciel organisation
- Dokumenteret ledererfaring, herunder erfaring med at lede ledere og udvikle højt performende teams
- Erfaring med CEO- og direktionsrådgivning samt evnen til at navigere i komplekse interessentlandskaber En tydelig, initiativrig, empatisk og nysgerrig profil, der tænker i nye løsninger og udnytter muligheder inden for digitale kanaler og ny teknologi og ser muligheder for at påvirke samfundsagendaen gennem stærk kommunikation
Har vi fanget din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Culture, Charlotte Irene Thorsen på [email protected].
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt.