Bliv seniorspecialist i Kreditovervågning Privat og brug din rådgivererfaring i en central kreditrolle
Nykredit
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som seniorspecialist.
Din rolle - brug din rådgivererfaring til at skabe holdbare kreditløsninger
I Kreditovervågning Privat arbejder vi tæt sammen med rådgivere i lokalbankerne for at hjælpe kunder, der står over for økonomiske udfordringer. Vores mål er at finde holdbare løsninger, der balancerer hensynet til både kunde og forretning. Rollen er særlig relevant for dig, der i dag arbejder som bankrådgiver og ønsker at bevæge dig tættere på kredit og beslutninger og samtidig træde et skridt væk fra den direkte kundekontakt.
Du vil få ansvar for at:
- analysere kunders økonomi, engagement og kreditrisiko,
- udarbejde løsningsforslag og handlingsplaner for kunder i økonomiske vanskeligheder,
- samarbejde tæt med rådgivere om gennemførelse af løsninger,
- sikre, at løsninger lever op til kreditpolitik, lovgivning og regulatoriske krav,
- kombinere din erfaring med kundebehov og kreditfaglighed for at finde de bedste løsninger,
- arbejde med KPI’er og bidrage til udvikling og optimering af processer.
Vi søger en profil, der kan kombinerer solid rådgivererfaring med stærke kreditkompetencer og lysten til fordybelse i kreditområdet. Vi forestiller os, at du:
- har en relevant uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende,
- indenfor de seneste år har arbejdet som bankrådgiver med ansvar for egen kundeportefølje,
- har solid erfaring med kreditvurdering af privatkunder,
- har indgående kendskab til bankprodukter, belåning, løbetider og sikkerheder,
- har forståelse for kreditregler, jura og regulatoriske krav,
- er analytisk dygtig og trives med komplekse kreditmæssige problemstillinger,
- er struktureret, robust og tager ansvar i en hverdag med høj kompleksitet,
- er en god samarbejdspartner, der kan sparre med rådgivere og andre interessenter.
Hos os får du:
- En mulighed for at bruge din rådgivererfaring i en mere specialiseret kreditrolle.
- En hverdag med faglig fordybelse og komplekse problemstillinger.
- Et fagligt og inspirerende miljø med fokus på kvalitet og samarbejde.
- Gode muligheder for udvikling inden for kreditområdet.
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger for vores kunder.
- Mulighed for at udvikle dine færdigheder og gøre en reel forskel.
- Et dynamisk miljø, hvor humor, samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd.
- En unik mulighed for at bidrage til en organisation, der tager ansvar - både for kunderne og for samfundet.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, funktionschef Marianne Hegelund Larsson på tlf. 22 70 10 30, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Marianne Hegelund Larsson | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.