Regnskabskonsulent til Beierholm i Slagelse
Beierholm
Økonomifunktionen i udvikling – og din rolle i den
Hos mange af vores kunder er økonomifunktionen i forandring. De efterspørger sparring, struktur og en stabil drift, og derfor vælger flere at outsource hele eller dele af deres økonomi til os. I Outsourcing hjælper vi vores kunder med alt fra daglig bogføring til rapportering, løn og økonomisk rådgivning.
Din hverdag hos Beierholm
Som Regnskabskonsulent får du ansvaret for en række kunder, hvor du bliver deres faste økonomiske sparringspartner. Du vil arbejde med både drift, rådgivning og onboarding af nye kunder – og du får mulighed for at præge dine opgaver alt efter erfaring og ambitioner.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Bogføring fra A-Z
- Afstemninger og indberetninger
- Periodebalancer, rapportering og årsafslutning
- Moms og afgifter
- Onboarding af nye kunder
- Ansvar for egen kundeportefølje
- Rådgivning og dialog med kunderne
Du vil også komme til at arbejde med at sikre gode og effektive arbejdsgange hos kunderne. Det kan være at hjælpe dem med at bruge deres systemer optimalt eller skabe struktur i deres økonomiprocesser. Vi forventer ikke, at du er digital ekspert – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
Din profil
Som Regnskabskonsulent hos os får du en varieret hverdag, hvor din evne til at forstå kundernes behov og give dem kompetent sparring er i fokus.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra en lignende rolle, gerne som konsulent
- har solid erfaring med bogholderi, regnskab og rapportering
- har motivation for at gøre en forskel for kunderne
- har øje for detaljen og orden i tingene
- tager naturligt ansvar og overholder dine aftaler
- har interesse for udvikling og gode arbejdsgange
- har erfaring med systemer som BC eller e-conomic
Din nye arbejdsplads – her er plads til både arbejde og privatliv
På vores kontor i Slagelse bliver du en del af et fagligt stærkt og socialt team, hvor trivsel, sammenhold og udvikling er i fokus. Vi tror på frihed under ansvar og en god balance mellem arbejde og privatliv – derfor planlægger du i høj grad selv din arbejdsdag.
Vi tilbyder:
- gode kontorfaciliteter
- kantineordning
- en aktiv personaleforening med sociale arrangementer som sommerfest og julefrokost
- et uformelt miljø med humor og plads til forskellighed
Mig som leder
Som leder lægger jeg stor vægt på, at vi trives sammen og har en arbejdsdag, hvor der også er plads til smil og humor. Jeg tror på, at vi arbejder bedst, når vi har det godt – både fagligt og socialt.
Jeg går forrest, når der er brug for det, og jeg tager del i opgaverne sammen med teamet. Samtidig har jeg stor forståelse for, at vi er forskellige mennesker med forskellige behov og livssituationer. Derfor er fleksibilitet og balance en naturlig del af vores hverdag, og det er vigtigt for mig, at arbejdet kan hænge sammen med resten af livet.
Jeg forventer, at man tager ansvar for sine opgaver og selv kan planlægge sin arbejdsdag. Skulle der opstå udfordringer, er åbenhed og ærlighed nøglen – du kan altid komme til mig, og så finder vi løsningerne sammen.
Vi prioriterer fællesskabet højt. Vi holder afdelingshygge, er sociale med hinanden og gør en indsats for at skabe et trygt og godt miljø. Jeg tror på, at stærke relationer giver stærke resultater, og i vores team er vi ét hold, der når målene sammen.
Jeg håber at kunne byde dig velkommen i vores team.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på [email protected] eller 58554803.
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig og drøfte, hvordan dine erfaringer og ambitioner passer ind hos os. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler – så send gerne dit CV med det samme.
Går du videre i processen, kan du forvente:
- en kort indledende snak over Teams eller telefon
- en efterfølgende samtale på kontoret i Slagelse
- personprofil og problemløsningstest
Vi ser frem til at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.