Bliv erhvervsspecialist i Nykredit og Spar Nord i Herning og Holstebro
Nykredit
Som erhvervsspecialist i vores lokale bank i Herning & Holstebro får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som erhvervsspecialist.
Vær med til at skabe gode kundeoplevelser
Vi har brug for dig, der vil være med til at understøtte erhvervsrådgiverne i at fastholde og udvikle et stærkt, lokalt markedstryk sammen med et stort hold kolleger i privat og private banking.
Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver, at du:
- samarbejder med erhvervsrådgiverne omkring løsning af opgaver for erhvervskunderne med løbende håndtering af service- og mindre rådgivningsopgaver,
- får en central rolle i dialogen med interne funktioner, der udfører support- og driftsopgaver for erhvervskunderne. Og samtidig understøtter rådgiverne med forberedelse af kreditindstillinger, oprettelse af kunder, compliance mm.,
- samarbejder og sparrer med dine kolleger og derigennem bidrager til, at vi som hold udvikler os og lykkes.
Som vores nye kollega kan der være flere veje til denne stilling. Det kan være, at du allerede har erfaring med at understøtte rådgiverne med opgaver omkring erhvervskunder og trives godt i dette samarbejde, hvor du er specialist, mens erhvervsrådgiveren har kundeansvaret. Eller det kan være, at du gennem flere år har oparbejdet kompetencer som privatkunderådgiver og nu er klar til at investere noget tid i at dygtiggøre dig indenfor erhvervskundeområdet, så du om nogle år kan tage næste skridt som erhvervsrådgiver.
Derudover er det en fordel, hvis du er:
- omhyggelig med dine opgaver og god til at samarbejde,
- fyldt med energi, er nysgerrig og har lyst til at lære nyt,
- fagligt dygtig og har relevant uddannelsesbaggrund,
- glad, det smittende humør spiller en afgørende rolle i en god hverdag.
Dit nye team
Du kan have primær arbejdsplads i enten Holstebro eller Herning, hvor du bliver en del af et erhvervsteam på 16 kolleger i Lokalbank Herning med en fri omgangstone og højt humør. Og samtidig arbejder vi hele tiden på at blive lidt dygtigere både individuelt og som team. Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Henrik Brandt på tlf. 21 73 53 16, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Henrik Brandt | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.