Sales & Service Ambassador til herreafdelingen
Magasin du Nord
Hej, jeg hedder Shahzad og jeg er leder for vores herreafdeling i Lyngby. Lige nu søger vi en Sales & Service Ambassador, som brænder for salg og god kundeservice til vores herreafdeling i Magasin Lyngby.
Skal du med på holdet?
I rollen som Sales & Service Ambassador i Magasin Lyngby bliver du en del af et engageret team, hvor forkælelse og inspirerende kundeoplevelser er i fokus. Det er en oplagt mulighed for dig, der ønsker at prøve kræfter med herremode og arbejde med en masse forskellige og inspirerende brands.
Du vil arbejde på tværs af flere brands i herreafdelingen, , hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for mode og være med til at skabe gode og personlige oplevelser for kunderne.
Du får en varieret hverdag, hvor du hjælper kunder med at finde alt fra nye favoritter i garderoben til den helt rigtige gave. Du tager altid udgangspunkt i kundens behov og bidrager med din viden og dit engagement.
Erfaring med jakkesæt er en fordel, men ikke et krav det vigtigste er, at du har lyst til at give vores kunder en god oplevelse, når de kommer i Magasin.
Stillingen er på 7,75 timer om ugen og er fordelt på hverdage og hver anden weekend indenfor vores åbningstid.
For at få succes i rollen?
-
Har erfaring med salg og service
-
Elsker at få kunden til at smile og hjælpe ham eller hende med at finde den helt rigtige vare til den rette pris
-
Er resultatorienteret og proaktiv
-
Trives med at arbejde både i hverdagen, om aftenen og i weekenderne
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til forskellige fordele og gode rabatter. Din leder vil altid stå klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventer vi også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!