Konstruktør

WSP Danmark

Fjernarbejde
Vi er et dedikeret team der arbejder tæt sammen med alle fagligheder i WSP.

Vi søger en konstruktør til vores kontor i Høje-Taastrup. I denne rolle får du mulighed for at arbejde med renoveringsprojekter, bygningssyn og tilstandsvurderinger samt projektering og gennemførelse af vedligeholdelses- og ombygningsopgaver.

Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder – et sted, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer, natur og miljø.

Du bliver også en del af vores innovationsprogram Future Ready, der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.

Her får du adgang til internationale ekspertmiljøer og stærke faglige netværk – og du vil opleve et samarbejde på tværs af både kompetencer og geografier, fordi vi ved, at vi når længst sammen.

Dit team

Du bliver en del af vores renoveringsafdeling, hvor du får et stærkt team af engagerede kollegaer omkring dig. I vores afdeling lægger vi vægt på både faglig sparring, humor og et stærkt fællesskab.

Sammen arbejder vi med renovering, vedligeholdelse, bygningssyn og tilstandsvurdering af både offentlige og private ejendomme.

Her kan du læse mere om vores arbejde inden for Byggeri Om WSP | Global ingeniør- og rådgivervirksomhed | WSP

Dine opgaver

Hos WSP får du opgaver, der både udfordrer og udvikler dig – og du står aldrig alene. Vi løser tingene sammen, og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.

Eksempler på opgaver

  • Gennemførelse af bygningssyn, tilstandsvurderinger og registrering af eksisterende forhold
  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner inkl. økonomiske overslag
  • Projektering og planlægning af renoverings- og ombygningsopgaver
  • Koordinering med bygherrer, brugere og entreprenører
  • Tids-, økonomi- og kvalitetsstyring på projekter
  • Fagtilsyn, byggeledelse og opfølgning på udførte arbejder
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af projekt- og slutdokumentation

Personlige kompetencer

Udvikling er en naturlig del af hverdagen hos os – både fagligt og personligt. Vi lærer af hinanden, vi deler viden, og vi bruger vores forskellige perspektiver aktivt.

Vi tror, du passer godt ind hos os, hvis du kan se dig selv i noget af dette:

  • Relevant uddannelse som bygningskonstruktør og erfaring med renovering og vedligeholdelse af bygninger
  • Erfaring med bygningsfysik, tilstandsvurderinger og bygningssyn
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Evne til at arbejde struktureret og bevare overblikket i komplekse projekter
  • Du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs

Plads til både ambitioner og mennesker

Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer.

Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv.

Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Du får en buddy ved din side fra start og en leder, der giver dig retning, mening og plads til at udvikle dig.

Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.

For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.

Sådan ansøger du

Send os dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter via vores portal.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Om WSP

WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.