Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger Flowkoordinator

Region Sjælland

Har du erfaring med opgaverne i relation til genbehandling og kunne du tænke dig, at være med at sikre koordineringen af opgaver og driften i Sterilcentralen?

Sterilcentralen er en bygning med en masse teknologi, alt udstyr bliver opbevaret i et automatiseret højlager og vi skal pakke og levere udstyret til operationerne, som en case-cart-leverance.

Sterilcentralens 6 flowkoordinatorer har derfor til opgave at sikre en effektiv og sikker drift, på tværs af sterilcentralens arbejdsområder.

Flowkoordinatoren har ansvaret for den daglige prioritering og koordinering af arbejdsopgaver i sterilcentralen, så alle processer omkring genbehandling og distribution af sterilt udstyr, foregår i overensstemmelse med gældende aftaler og retningslinjer. Stillings- og funktionsbeskrivelse foreligger.

Opgaven som flowkoordinator foregår i tæt samarbejde med de kirurgiske operationsafsnit.

Der vil også være dage, hvor flowkoordinatorer er en del af Produktionen og varetager opgaver i relation til genbehandling, på lige fod med sterilassistenterne.

Flowkoordinatoren er til stede i alle vagter, på alle ugens dage, også søn- og helligdage.

Som flowkoordinator arbejder man hver tredje weekend, i enten dagvagt eller aftenvagt. Mødetiden er kl. 7-15 og kl. 14-22. Flowkoordinatorerne dækker hinanden ind, ved ferie og sygdom.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og der ansættes på FOA overenskomst

Afdelingsprofil

Sterilcentralen er en produktionsenhed og er en del af driftsafdelingen

Sterilcentral har åbent hver dag, hele året rundt, både dag og aften i tidsrummet kl. 5-22.

Fra slutningen af 2027, skal sterilcentralen være åbent 24/7, da vi til den tid også skal genbehandle udstyr fra Sjællands Universitets Hospital i Roskilde.

Sterilcentralen på Sjællands Universitets Sygehus i Køge varetager opgaver i relation til genbehandling (vask, pakning og sterilisering) og sikrer at der er det nødvendige udstyr er klart, til både planlagte og akutte operationer

Inde i bygningen har vi høje krav til hygiejne og kvalitet, så vi har særlige rammer hvad angår adfærd og påklædning

Medarbejderne i sterilcentralen har forskellige faglig baggrund og uddannelse, afhængig af opgaver og ansvarsområder.

Vores forventninger til dig


  • Uddannelse som sterilassistent, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende med relevant erfaring.
  • Indgående kendskab til steriltekniske processer og gældende hygiejnestandarder.
  • Evne til at arbejde struktureret, tage initiativ og bevare overblik i pressede situationer.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • IT-kendskab til sterilcentralens registreringssystemer (f.eks. T-DOC, Morpheus, STYR, SP)


Vi tilbyder dig


  • En engageret gruppe af kollegaer, hvor faglige sparring og anerkendende adfærd, er væsentlige elementer til et godt samarbejde
  • En afdeling med stort fokus på et godt sundhedsmiljø
  • En afdeling der arbejder målrettet med kvalitet, tilpasning af arbejdsgange og med stort fokus på hygiejne.


Dine arbejdsopgaver


  • Koordinere flow mellem uren modtagelse, vask/desinfektion, pakning og sterilisation, således at en 24 timers genbehandlingstid sikres og bookinger leveres til planlagt tid.
  • Bære koordinatortelefon og således være kontaktperson til operationsafsnittene og andre samarbejdspartnere.
  • Videreformidle relevante informationer mellem ledelse og medarbejdere.
  • Deltage i tværfaglige møder og samarbejdsfora.
  • Medvirke til faglig udvikling i afdelingen gennem vidensdeling og instruktion i arbejdsgange, IT og teknisk udstyr.
  • Deltage i netværk for flowkoordinatorer og i samarbejde med det øvrige team, være med til at udvikle funktionen og ansvarsområdet


Praktisk information:


  • Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt – Samtaler afholdes løbende


Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Funktionsleder Pia Jakobsen tlf. 93569116

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.