Privatrådgiver
Sparekassen Thy
Privatrådgiver søges til Viborg
Vi opnormerer – vil du være med?
I Sparekassen Thy styrker vi vores afdeling i Viborg og opnormerer på privatområdet. Vi søger en ambitiøs privatrådgiver, der både motiveres af kundekontakt og af at skabe egen portefølje i et område med stort potentiale. Du får mulighed for at præge din udvikling i tæt samarbejde med et stærkt fagligt miljø og med Thy‑ånden som fundament: højt humør, stærkt sammenhold og rådgivning i øjenhøjde.
Hvem er du?
Du er en nysgerrig og udadvendt rådgiver, der:
- trives med at udvikle og udbygge din egen kundeportefølje
- har faglige ambitioner og lyst til at skabe nye forretninger
- leverer helhedsorienteret og proaktiv rådgivning
- motiveres af netværk, relationer og gode kundeoplevelser
Om jobbet
Som privatrådgiver i Viborg bliver du en central del af vores vækstplan. Dine opgaver bliver at:
- tiltrække nye kunder gennem netværk og nærværende rådgivning
- udvikle og pleje en portefølje af privatkunder
- arbejde struktureret og målrettet med kundernes samlede økonomi
Afdelingen i Viborg
Du træder ind i et dedikeret team på 9 engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden og skaber et miljø, hvor trivsel og godt humør går hånd i hånd med faglighed og ambitioner.
Sparekassen Thy
Vi tilbyder en arbejdsplads, som er i øjenhøjde med kunderne, hvor samarbejde og sparring er i højsædet. Vi har et højt kompetenceniveau inden for de finansielle fagområder, og du får 285 kolleger, som du kan trække på indenfor både leasing, pension, investering og kredit.
Vores strategiplan “Vækst med vilje” betyder, at vi udvikler os målrettet og ansvarligt – med fokus på kvalitet i rådgivning, stærke relationer, tydelig lokal tilstedeværelse og ambitionen om at “gøre det rigtige rigtigt – sammen.”
Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring.
Ansøgningsfrist og kontaktinformationer:
Skynd dig til tasterne, vi holder løbende samtaler.
Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt vores afdelingsdirektør Robert Christensen tlf. 96195644 / 61208647
Vil du vide mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er vores HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731 klar til at svare på alle dine spørgsmål.