Redaktør til tv2.dk

TV 2 Danmark

Vil du sidde i hjertet af vores newsroom i Odense og sikre, at vi er live og breaking på de rigtige historier? Har du god dømmekraft, høj integritet og klare holdninger til journalistik? Så er det måske dig, vi søger som redaktør til tv2.dk i Odense.

Rollen

Hver dag når vi 1,4 millioner daglige brugere, fordi vi vægter troværdighed, overblik og kvalitet frem for klik. Som redaktør på tv2.dk i Odense vil du have mulighed for at træde ind i tre forskellige redaktørroller:


  • Som forsideredaktør er det dit ansvar at redigere en levende og relevant forside. Din opgave er desuden at prioritere og igangsætte historier, så brugerne får noget ud af at besøge os og får lyst til at komme igen. Du skal have klare holdninger og idéer til, hvordan vi vinkler og laver rubrikker på forsiden.
  • Som liveblogredaktør er det dit ansvar at sikre, at vi er live på de rigtige historier og udkommer med høj kvalitet i vores liveblogs. Du skal skabe gode relationer på tværs i huset og sikre, at hele TV 2 leverer godt indhold til vores livedækning. Du skal løbende give feedback til korrespondenter, analytikere og reportere.
  • Som regionsredaktør har du ansvaret for det daglige samarbejde med TV 2s otte regioner. Til sammen er vi en stor muskel, der dækker hele Danmark, og du skal stå for både den hurtige kontakt og længere planlægning mellem os og regionerne. Du skal være med til at udveksle historier på tværs af platforme og sørge for, at de får det rigtige aftryk. Samarbejdet er vigtigt for TV 2, og du skal være med til at fremme og udvikle det.


I alle roller skal du være med til at vinde de store nyhedsdagsordener og flytte dem videre. Du bliver en del af et nyskabende journalistisk miljø, hvor vi satser meget på live og video og gerne vil blive ved med at udvikle os på nye formater.

Teamet

Du bliver en del af et redaktørteam med godt sammenhold, kort til smil og stort engagement, som går på tværs af Odense og København. Vi har et stort fokus på udvikling af vores redaktører, og du vil løbende have udviklingssamtaler med din redaktionschef. Teamet mødes til redaktionsmøder en gang om måneden, hvor vi sætter flere timer af til faglige oplæg, diskussioner eller øvelser.

Din profil

Vi håber at se en ansøgning fra dig, hvis du:


  • Er uddannet journalist
  • Udviser solid dømmekraft, integritet og engagement
  • Har klare holdninger – og siger dem højt
  • Har interesse i ledelse
  • Kan bevare fatningen og udkomme i højt tempo
  • Skriver og redigerer korrekt og præcist
  • Er god til at samarbejde med kolleger


TV 2 som arbejdsplads

TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.

Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Dit arbejdssted bliver hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense. Du indgår i en vagtplan og skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter fra mandag til fredag i et mix af dag- og aftenvagter. Aftenfladen på tv2.dk drives primært fra Odense, hvor du som redaktør er leder på aftenen, og derfor skal du kunne trives med at arbejde om aftenen.

Som udgangspunkt har du fri i weekenden, men der kan forekomme vagter på helligdage og i ferier.

Søg stillingen

Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfristen er den 30. juni, 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.