Driftmedarbejder til vores varemodtagelse og OSS team
Magasin du Nord
Hej, jeg hedder Vehab, og jeg er leder for varemodtagelsen i Magasin Aalborg. Vi søger en ny kollega til vores team, som har lyst til at arbejde med en bred vifte af driftsopgaver på tværs af varemodtagelsen, LVM og OSS.
Din rolle og hverdag
Som driftsmedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du hjælper med at sikre, at vores varer og processer fungerer effektivt på tværs af huset. Stillingen byder på stor variation, og du vil arbejde med opgaver inden for både varemodtagelse, lagerstyring og operationel salgsstøtte.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
-
Modtagelse og klargøring af varer
-
Påføring af alarmer, prismærkning og prep af varer
-
Optællinger og lagerkontrol
-
Håndtering af RTV'er
-
Flytning af varer mellem afdelinger
-
Sikring af struktur og orden på lagerområder
-
Overholdelse af systemer, rutiner og kvalitetsprocesser
Ingen dage er helt ens, og det er vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor prioriteringer og opgaver kan ændre sig flere gange i løbet af dagen.
Vi søger dig som
Du motiveres af at få driften til at fungere, har sans for struktur og kan bevare overblikket, selv når tempoet er højt. Du trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger.
Derudover ser vi gerne, at du:
-
Har erfaring med lagerarbejde eller lignende driftsopgaver
-
Har en god ordenssans og sans for detaljer
-
Er fleksibel og trives med en varieret arbejdsdag
-
Kan arbejde systematisk og følge faste rutiner
-
Er en teamplayer med en positiv indstilling
-
Er klar til at hjælpe, hvor behovet opstår
Skal du med på holdet?
Som driftsmedarbejder i Magasin Aalborg arbejder du 37 timer om ugen.
Arbejdstider:
-
Mandag til torsdag: kl. 07.00-15.00
-
Fredag: kl. 07.00-14.30
Der kan forekomme weekendvagter i begrænset omfang, typisk 2-4 gange årligt i forbindelse med juleperioden og håndtering af returvarer.
Vi ser gerne, at du kan starte den 1. august, men det vigtigste for os er at finde den rette kandidat.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Som leder forventer jeg, at du tager ansvar for dine opgaver, bidrager positivt til samarbejdet og altid gør dit bedste for både kunder og kollegaer.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Vehab