Driftsmedarbejder til vores Visual Sales Support Team
Magasin du Nord
Hej, jeg hedder Rikke og jeg er leder for vores Visual Sales Support team i Odense. Jeg søger en morgenfrisk kollega, som vil være med til at sikre det skarpe look i forretningen og at vores mange varer ligger og hænger pænt på deres plads.
Teamets ambitioner og hverdag:
Vores Visual Sales Support Team sikrer, at driften og salget kører problemfrit med et flot udtryk. Med fokus på visuel præsentation, lagerdisciplin og løbende opfyldning gør vi det nemt for kunderne at finde varerne.
Du bliver en del af et fast team på 4, som arbejder sammen hver anden weekend, hvor du har ansvar for opfyldning i hele huset. Du arbejder med pluk af varer udfra vores opsatte picking-system og sørger for, at varerne hurtigt kommer på plads.
Det er en driftorienteret rolle, hvor struktur, overblik og det at være morgenfrisk er afgørende. Du skal derfor trives i en rolle med tempo og det at få tingene på rette pladser sammen med teamet.
Skal du med på holdet?
Som driftsmedarbejder i Magasin Odense bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 5 timer om ugen og er fordelt på hver anden weekend både lørdag og søndag fra kl. 5.30 -11.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
-
Har erfaring med lagerarbejde, opfyldning og klargøring
-
Er struktureret og elsker at holde orden og rydde op
-
Du er ansvarsbevidst og kan sagtens arbejde selvstændigt
-
Har en god energi og godt humør
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier som Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Som medarbejder får du adgang til en række skønne fordele herunder attraktive medarbejderrabatter. Din leder vil altid være klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer at du tager ansvar og altid stræber efter at yde dit bedste over for både kunder og kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!