Electrical Engineer

R&D Test Systems

Din rolle som Electrical Engineer:

Du bliver en del af vores projektteams og arbejder med elektriskdesign til komplekse testsystemer og specialmaskiner i tæt samarbejde med mekanik-, software- og systemingeniører. Arbejdsområdet spænder fra 24 VDC styrekredse til 690 VAC distributionspaneler. Du følger projekter fra koncept til idriftsættelse og vil gradvist få større ansvar for det elektriske design, tavledesign, dokumentation og teknisk koordinering. Du får reference til vores Team Manager for Mechatronics.



Din profil:

Du er en bredt funderet el-teknisk profil med erfaring eller uddannelse inden for elektrisk design. Du motiveres af at tage ansvar for et teknisk fagområde i tværfaglige projektteams, hvor det elektriske design skal afstemmes med mekanik, hydraulik, automation og software discipliner.

Du har sandsynligvis en baggrund som el-ingeniør, maskinmester, automationsteknolog eller elinstallatør, gerne med praktisk erfaring inden for faget. Det vigtigste er din evne til at designe og dokumentere lavspændingsløsninger til komplekse maskiner eller industrielle systemer.


Vi lægger vægt på følgende kompetencer:

  • Erfaring med elektrisk design i CAD-program: SEE Electrical
  • Dimensionering af elinstallationer iht. EN/IEC 60204-1, DS/HD 60364
  • Planlægning og styring af installation af lavspændingssystemer



Derudover er det en fordel med kendskab til:

  • Design af lavspændingspaneler (24VDC til 690 VAC), styringer og automationstavler
  • Dimensionering af komponenter såsom motorværn, afbrydere, sikringer og kontaktorer
  • Dimensionering af strømforsyninger, frekvensomformere og softstartere
  • Kortslutnings- og spændingsfaldsberegninger
  • Design af PLC-, IO- og sikkerhedskredse inkl. kabler og stik
  • Tavlelayout ift. ventilation, IP-klasse og EMC
  • Relevante standarder og direktiver såsom LVD, EN/IEC 60204-1, DS/HD 60364
  • Udarbejdelse af dokumentation til produktion, installation, FAT, SAT og service
  • Teknisk afklaring med leverandører og tavlebyggere
  • Installation, idriftsættelse og fejlfinding onsite på lavspændingssystemer


Bliv en del af teamet

Du vil samarbejde tæt med kolleger på tværs af organisationen, fra projektledere til salg.

Der kan forekomme rejsedage, men i et begrænset omfang.

Du arbejder fra R&D Test Systems' hovedkvarter, som ligger lige nord for Aarhus i Søften, Danmark.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.