Teamkoordinator til Intern Salg - Tagsten | IBF HQ

IBF

Vil du være med til at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag – og samtidig være en aktiv del af driften?
Vi søger en teamkoordinator til vores interne salgsafdeling inden for tagsten.

Om stillingen
Som teamkoordinator i Intern Salg får du en central rolle i at sikre, at hverdagen hænger sammen for teamet.
Du bliver en del af det daglige arbejde på lige fod med dine kolleger, men har samtidig et særligt ansvar for at koordinere, prioritere og skabe overblik.

Du er den, der sikrer, at opgaverne fordeles hensigtsmæssigt, og at teamet arbejder effektivt sammen – både internt og i samarbejdet med resten af organisationen.

Du refererer til intern salgschef.

Dine primære opgaver

  • Koordinere og fordele opgaver i afdelingen (pt. 3 medarbejdere + dig)
  • Sikre overblik og fremdrift i den daglige drift
  • Deltage aktivt i opgaverne i intern salg – herunder kundekontakt og ordrebehandling
  • Være bindeled mellem intern salg og øvrige funktioner som ekstern salg, produktion, lager, disponering og indkøb
  • Være teamets primære indgang for forespørgsler fra organisationen
  • Bidrage med input til forbedringer i arbejdsgange i samarbejde med intern salgschef

Hvem er du?
Du trives i en rolle, hvor du både er en del af driften og samtidig tager ansvar for at skabe struktur og retning i hverdagen.

Du:

  • Er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • Har naturlig gennemslagskraft og tager ansvar
  • Kan holde overblik i en hverdag med mange opgaver
  • Har erfaring med intern salg og samarbejde på tværs af arbejdsområder
  • Har lyst til at gå forrest i det daglige arbejde

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed eller byggebranchen
  • Har teknisk forståelse eller en håndværksmæssig baggrund
  • Har arbejdet med ERP-systemer (vi anvender BC Cloud)

Der er ikke krav til specifik uddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring fra arbejdsmarkedet og er klar til at tage ansvar i rollen.

Hvad tilbyder vi?

  • En vigtig rolle i en velfungerende salgsorganisation
  • En hverdag med gode kolleger og tæt samarbejde på tværs
  • Grundig oplæring på tværs af funktioner
  • Et arbejdsmiljø med kort vej fra idé til handling
  • Løn efter kvalifikationer, overenskomst og personalegoder
  • Fri adgang til padelhal og fitness på lokationen

Lyder det interessant?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så tøv ikke med at sende en ansøgning via formularen her på siden. Vi holder sommerferie i uge 29-31 og forventer at afholde samtaler hurtigst muligt derefter. Har du spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Intern Salgschef Peter Lorenzen på tlf. +45 72 13 40 09 eller Rekrutteringskonsulent Emma Winther på tlf. +45 25 57 51 39.

Om IBF
Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. kan vi ændre CO2-udledningen fra 229,9 kg CO2/m3 til 127,9 kg CO2/m3 i en C25/30 fabriksbeton ved at skifte den konventionelle cement ud med alternative materialer.

Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her går cheferne i kedeldragt, og her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.


Frist: Kontaktperson : Peter Lorenzen Jobkategori: Salg Jobtype: Fuldtid

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.