Opvasker søges til kantine hos Arla Foods

Compass Group

Vil du være en del af et mindre køkken, hvor samarbejde og godt humør præger hverdagen – og hvor din indsats er med til at få dagen til at glide?

En mindre kantine med tæt samarbejde
I kantinen hos Arla Foods bliver du en del af et lille team bestående af en køkkenchef og en kok, som hver dag laver morgenmad, frokost og mødeforplejning til omkring 50 gæster.

Sammen driver vi køkkenet med kærlighed til maden, god struktur og fokus på at skabe en god oplevelse for vores gæster.

Dine opgaver
Som opvasker spiller du en vigtig rolle i hverdagen. Når service, udstyr og arbejdsområder er rene og klar til brug, kan køkkenet køre effektivt. Du er med til at sikre et godt flow i køkkenet og hjælper til, hvor der er brug for det.

Din tid vil gå med:

  • Opvask af service, køkkenudstyr og redskaber
  • Rengøring og vedligeholdelse af opvaskestation
  • Oprydning og lettere rengøringsopgaver
  • Hjælp i køkkenet efter behov

Du får selvfølgelig en grundig oplæring, så du er godt klædt på til dine nye opgaver.

Hvem er du?
Du behøver ikke have mange års erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med praktiske opgaver og kan lide en hverdag med faste rutiner og struktur. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og møder andre med et smil
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver

Arbejdstider

  • Mandag og onsdag: kl. 10.00-14.00
  • Tirsdag og torsdag: kl. 11.00-14.00

Der er mulighed for ekstra timer i forbindelse med travlhed, ferie og sygdom.

Hvad får du hos os?

  • En fast deltidsstilling på 14 timer om ugen – der fx kan kombineres med andet arbejde eller forpligtelser
  • Et lille team med gode kollegaer og stærkt sammenhold
  • En hverdag med ansvar og praktiske opgaver, hvor din indsats betyder noget
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vil du være med på holdet?
Send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen snarest muligt – eller senest 1. august.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.