Zeekr-sælger
Pedersen & Nielsen
Ansøg
Vil du være med til at sætte Zeekr på landkortet i Aalborg?
Nu har du muligheden for at blive en del af Zeekr-rejsen hos Pedersen & Nielsen, hvor vi er blevet officiel forhandler af Zeekr i Danmark.
Vores nye Zeekr-showroom ligger på Gasværksvej 2 i Aalborg, og her søger vi en bilrådgiver med passion for elbiler, teknologi og kundeoplevelser i særklasse. Du bliver en nøgleperson i introduktionen og salget af Zeekr til vores kunder - både dem, der allerede elsker elbiler, og dem, der måske lige skal overbevises om, at fremtiden faktisk kan køre ret godt.
Dine opgaver:
- Rådgive og inspirere kunder omkring Zeekr og vores øvrige elektriske modeller
- Være med til at opbygge kendskabet til Zeekr-brandet i Aalborg og resten af Nordjylland
- Skabe langvarige relationer med kunder - fra første prøvetur til aflevering og opfølgning
- Bidrage til, at vores Zeekr-showroom i Aalborg bliver det naturlige valg for elbilsinteresserede i området
Hvem er du?
Hos Pedersen & Nielsen tror vi på, at det gode bilsalg starter med den gode relation. Derfor søger vi ikke bare en sælger - vi leder efter en kollega, som brænder for at gøre en forskel.
- Du har erfaring med bilsalg eller rådgivning - gerne i premium- eller elbilsegmentet
- Du er god til mennesker, og du elsker at give en kundeoplevelse, der sidder fast
- Du er nysgerrig på ny teknologi og motiveres af at være med fra starten
- Du arbejder struktureret, har et glimt i øjet og kan skabe tillid med et smil
Hvad kan vi tilbyde?
- En unik mulighed for at stå i front for et nyt og spændende bilmærke på det danske marked
- Et nyt Zeekr-showroom på Gasværksvej 2 i Aalborg
- Grundig oplæring og løbende support fra både Zeekr og Pedersen & Nielsens mange dygtige kollegaer
- Gode udviklingsmuligheder i en stor og ambitiøs bilkoncern
- En stærk teamkultur, hvor vi både griner sammen og løfter i flok
Lyder det som noget for dig?
Så er du velkommen til at kigge forbi, ringe eller tage fat i salgschef Mads Larsen, hvis du vil høre mere om jobbet.
Mads Larsen - Salgschef, Aalborg
Tlf. +45 88 77 19 40
Mail: [email protected]
Ansættelse hurtigst muligt. Jobansøgninger læses løbende.
___
Din nye arbejdsplads:
Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er en multibrand forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som ansat hos os, bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed samt passion for lokalmiljøet. Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.