Weekendjob
Middelfart Kommune
Vi søger en rolig og omsorgsfuld person over 18 år til at hjælpe vores datter på 7 år, som har muskelsvind. Stillingen er perfekt som studiejob eller ekstrajob ved siden af studie, sabbatår eller arbejde.
For os handler jobbet ikke kun om praktisk hjælp – men om at skabe tryghed, gode oplevelser og mere overskud i hverdagen for hele familien. Din hjælp vil gøre en mærkbar forskel både for vores datter og for os som familie, og vi sætter stor pris på den person, der vælger at bruge sin tid og energi hos os.
Når man hører ordet muskelsvind…
…kan mange hurtigt få et bestemt billede i hovedet. Derfor vil vi gerne fortælle lidt om vores datter.
Hun er en glad, smilende og humoristisk pige, som elsker at synge, danse i sin kørestol, lege og være med i det hele. Hun taler helt almindeligt, trækker vejret selv og elsker hyggelige aktiviteter og ture ud af huset.
Hun bruger manuel og elektrisk kørestol i hverdagen, men ellers vil du opleve et helt almindeligt barn med masser af personlighed, grin og livsglæde. Erfaring med handicap er derfor ikke vigtigst for os – det vigtigste er, at du møder hende med ro, omsorg og naturlighed.
Hvad går jobbet ud på?
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Hjælpe ved toiletbesøg
Tage med til legeaftaler, ture og små udflugter
Lave hyggelige aktiviteter som at gynge, tegne, spille spil eller lege
Give os som familie lidt ekstra hænder i weekenderne, så vi også kan få tid til praktiske ting og vores yngste datter Der vil også være perioder, hvor vores datter slapper af eller laver noget selvstændigt, så det er vigtigt, at du også trives med rolige stunder og kan underholde dig selv indimellem.
Vi forestiller os, at du:
Er 18 år eller ældre
Er rolig, tålmodig og omsorgsfuld
Har lyst til at være sammen med børn og indgå i leg på barnets præmisser
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Er fleksibel og stabil
Er ikke-ryger
Har ren straffeattest
Respekterer, at arbejdet foregår i et privat hjem Det er et plus, hvis du har førstehjælpskursus eller kørekort B – men det er ikke et krav.
Hvem er vi?
Vi er en familie på 4:
Mor på 35 år
Far på 36 år
Lillesøster på 4 år
Storesøster på 7 år med muskelsvind Vi bor i Nørre Aaby lidt uden for Middelfart.
Arbejdstid
Ca. 8 timer om måneden
Timerne fordeles fleksibelt over 2–4 weekender efter aftale med dig
Opstart hurtigst muligt Løn
Løntrin 13
Hvis du har lyst til et meningsfuldt job, hvor du bliver mødt med tillid, taknemmelighed og en masse hyggelige stunder, så hører vi meget gerne fra dig.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk