Eftermarkedsassistent

Pedersen & Nielsen

Pedersen & Nielsen Aalborg

Ansøg

Eftermarkedsassistent søges til Pedersen & Nielsen Aalborg

Er du skarp til reservedele, god til mennesker og klar på en hverdag, hvor tempo og teamwork går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi mangler hos Pedersen & Nielsen i Aalborg.

I Aalborg er vi autoriseret værksted for Volvo, Polestar, Zeekr, Nissan, Renault og Dacia.

Her får du en varieret hverdag tæt på både værkstedet, kunderne og dine kollegaer - og en vigtig rolle i at få eftermarkedet til at fungere effektivt.



Dine arbejdsopgaver

Som reservedelsekspedient og eftermarkedsassistent bliver du en nøgleperson i vores eftermarkedsafdeling. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Lagerstyring og optimering, så vi har de rigtige reservedele på hylderne
  • Køb og salg af reservedele og tilbehør
  • Tæt samarbejde med værkstedet om de daglige opgaver
  • Support i indskrivningen - vi hjælper hinanden, når der er behov for det
  • Kontakt og service til kunder og samarbejdspartnere

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at du:

  • Er serviceminded og trives med kundekontakt
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljerne
  • Kan bevare overblikket i en travl og varieret hverdag
  • Er en holdspiller med godt humør og positiv energi
  • Har interesse for biler, reservedele og eftermarked
  • Gerne har erfaring fra en lignende stilling - men det er ikke et krav, hvis du har den rette indstilling


Hvad kan du forvente hos os?

  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og godt humør
  • Engagerede kollegaer, der spiller hinanden gode
  • En varieret hverdag med mange forskellige bilmærker
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du gerne tage en uforpligtende snak om mulighederne, er du meget velkommen til at kontakte:

Jan Sørensen
Eftermarkedschef, Pedersen & Nielsen Aalborg
Telefon: +45 88 88 35 24

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

___

Din nye arbejdsplads

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er en multibrandforhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som medarbejder hos os bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed og passion for lokalmiljøet.

Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.