Customer Service Assistant

SILVAN

Brænder du for at skabe fremragende kundeoplevelser?

Og har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og hjælpsomhed er en del af hverdagen? Så er du måske vores nye Customer Service Assistant!


Dit kommende team

Som Customer Service Assistant bliver du en del af et socialt og engageret team i Kundeserviceafdelingen, hvor vi hver dag arbejder for at skabe gode kundeoplevelser. Teamet består af 3 fuldtidsansatte og en gruppe dygtige studiemedhjælpere, som sammen skaber en hverdag med stærkt samarbejde, god energi og plads til både sparring og grin.


“Det bedste ved at arbejde i afdelingen er, at man altid kan regne med sine kolleger. Vi hjælper hinanden med at få sagerne fulgt til dørs, og det gør arbejdet både lettere og mere tilfredsstillende. Samtidig er der plads til at have det sjovt og hygge sig, og det giver en god stemning i teamet, hvor alle trækker i samme retning.” - Jakob, Customer Service Assistant.


Din rolle og dine opgaver

I denne rolle bliver du den kunderne trygt kan henvende sig til, når de har spørgsmål, udfordringer eller brug for vejledning, samt et vigtigt bindeled mellem kunden og vores butikker.

Du vil bl.a. arbejde med:


  • Besvarelse af kundehenvendelser via mail og telefon
  • At skabe positive oplevelser gennem tydelig og imødekommende kommunikation
  • At hjælpe kunderne sikkert videre i deres køb, ordrestatus eller produktspørgsmål


Arbejdet foregår fra vores hovedkontor i et miljø, hvor sparring og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen. Vi har åbent mandag-fredag og arbejdstiden ligger i tidsrummet 8:45-17:00.


Foretrukne kvalifikationer

Vi søger en profil, der:


  • Sætter kunden i centrum.
  • Kan håndtere travlhed og samtidig være imødekommende overfor kunden.
  • Er en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er god til at samarbejde på tværs af teamet og andre afdelinger, samt med eksterne leverandører.
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk i skrift og tale.


Erfaring fra tidligere kundeservicejob er et plus, men ikke et krav, da vi nok skal klæde dig godt på til rollen uanset.


Vi tilbyder

  • En inkluderende og hjælpsom arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi ser succes som noget vi skaber sammen.
  • Gode rammer med kantineordning, sociale arrangementer og mulighed for fleksibilitet.
  • Medarbejdergoder såsom rabat i vores butikker, sundhedsforsikring, pension og barsel der følger Funktionæroverenskomsten mm.


Interesseret?

Stillingen er på 37 timer. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende dit CV og evt. ansøgning via knappen.

Vi ser meget gerne, at dit CV indeholder en kort passage om din profil og motivation for at søge stillingen. Har du behov for at uddybe yderligere, er det muligt at uploade en ansøgning, men dette er valgfrit.


Har du spørgsmål der er relevante at få besvaret inden du sender din ansøgning, så send meget gerne dine spørgsmål i en mail til kontaktpersonen på opslaget.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.