Pædagog eller pædagogisk medarbejder til Mini-SFO (0.-2. klasse) på Vallensbæk Skole

Vallensbæk Kommune

Pædagog eller pædagogisk medarbejder til Mini-SFO (0.-2. klasse) på Vallensbæk Skole

Vil du være med til at skabe en SFO, som børnene ikke har lyst til at gå hjem fra?

På Vallensbæk Skole siger vi, at SFO er lig med Super Fede Oplevelser.

Vi oplever stor søgning til vores SFO, og derfor søger vi endnu en engageret kollega til vores Mini-afdeling for børn i 0.-2. klasse.

Vi leder efter dig, som ser det som en vigtig opgave at skabe et "hjem væk fra hjemmet". Dig, som ved, at de største øjeblikke nogle gange opstår omkring et brætspil, på en fodboldbane, i et kreativt værksted eller i den gode samtale med et barn, der lige havde brug for en voksen.

Hvad kan du gøre for fællesskabet?

Det spørgsmål fylder meget hos os.

Vi søger ikke nødvendigvis den medarbejder, der kan mest. Vi søger den medarbejder, der har lyst til at bidrage mest.

Du trives med ansvar og tager selv initiativ. Du ser muligheder, før du ser begrænsninger, og du venter ikke på, at nogen fortæller dig, hvad der skal gøres.

Hos os forventer vi, at du:

  • Kan planlægge og gennemføre aktiviteter for minimum 20 børn ad gangen.
  • Deltager aktivt i aktiviteterne – du står ikke på sidelinjen.
  • Kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Arbejder ud fra et low arousal-perspektiv, hvor relationen kommer før konflikten.
  • Kan bevare roen, når børnene låner deres følelser ud til omgivelserne.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver.
  • Har blik for både det enkelte barn og det store fællesskab.

Hvem er du?

Du er måske uddannet pædagog – det vil vi være glade for.

Det vigtigste er dog, at du brænder for arbejdet med børn og fællesskaber.

Du ved, at de bedste relationer ikke skabes bag et skrivebord, men midt i legen, på boldbanen, i kreative projekter eller når et barn har brug for en ekstra hånd.

Om stillingen

Stillingen indeholder primært SFO-opgaver samt et mindre antal lektioner i skoledelen.

  • Uddannede pædagoger tilbydes som udgangspunkt minimum 32 timer ugentligt.
  • Ikke-uddannede medarbejdere tilbydes op til 25 timer ugentligt.
  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter uddannelse og anciennitet.

Vi afholder løbende samtaler, og ansættelse kan ske hurtigst muligt.

Vil du vide mere eller komme forbi til en rundvisning?

Skriv til Afdelingsleder Umi Rashid på:
[email protected]

Vi glæder os til at høre, hvad du kan gøre for fællesskabet.



Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.