Dygtig og kvalitetsbevidst bygningssagkyndig søges til huseftersyn

Epico Tech

Vi søger dygtig og kvalitetsbevidst bygningssagkyndig, som brænder for huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker og el-eftersyn.

Er du allerede bygningssagkyndig med HE-nummer, og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi søger.

Vi tilbyder en spændende, udviklende og selvstændig stilling med faglige udfordringer i hverdagen og branchens bedste setup og digitale værktøjer.

Om stillingen

Vores salgsteam håndterer kundekontakten, og kundecenteret står for klargøring, booking og udsendelse af slutrapporterne. Du arbejder med den nyeste digitale teknologi og registrerer dine rapporter direkte på adressen. Kort sagt, bliver du en del af et større team, hvor din primære opgave er at levere høj faglig kvalitet i dine rapporter, og dine kolleger hjælper dig med resten.

Ved opstart får du en grundig introduktion til vores arbejdsgange og de besigtigelsesprogrammer, vi anvender i det daglige. Derudover vil du blive internt uddannet til at udføre el-eftersyn, så vi kan tilbyde vores kunder en samlet løsning, hvor samme konsulent kan udarbejde et komplet sæt rapporter.

Med reference til driftschefen indgår du i et team af dygtige kolleger med gode muligheder for både faglig sparring og socialt fællesskab.

Vi har kontorer i Odense, Aarhus og Måløv, men din bopæl vil oftest være udgangspunktet for din arbejdsdag – medmindre andet er aftalt i forhold tlil din geografiske bopælsplacering. De områder der særligt er behov for folk til er i området Vordingborg og omegn, Kalundborg, Svenninge og opefter.

I Jylland er det Ringkøbing og Herning samt øvrige områder på Vestkysten op mod Mors.

En typisk arbejdsdag består af

  • En selvstændig hverdag med kørsel til besigtigelser
  • Besigtigelse af ejendomme med henblik på udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker og el-eftersyn
  • Færdiggørelse af op mod 95 % af rapporterne, inden du forlader ejendommen
  • Dialog med kunder om dine observationer og registreringer
  • Løbende sparring og support fra et fagligt stærkt team

Dig som kandidat

Du leverer arbejde af høj kvalitet og sikrer, at kunderne oplever professionalisme, tryghed og god service ved hvert besøg. Du er imødekommende, nysgerrig og samarbejdsorienteret i din tilgang til både kunder og kolleger.

Kvalifikationer

  • Uddannet bygningssagkyndig
  • Høj faglighed og stærk kvalitetsbevidsthed
  • Positiv indstilling og teamorienteret tilgang
  • Selvstændig og ansvarsbevidst
  • Stærk relationsskaber
  • Motiveret for læring og faglig udvikling
  • Uddannelse som energikonsulent og/eller erfaring med el-eftersyn er en fordel

Vi tilbyder

  • Stor grad af selvstændighed og fleksibilitet
  • Et fagligt stærkt team med mulighed for sparring og socialt samvær
  • Høj prioritering af kompetence- og karriereudvikling via interne uddannelser
  • Aktiv personaleforening
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Hos OBH Rådgivende Ingeniører er det et centralt fokus, at vores medarbejdere trives. Du vil opleve et fagligt inspirerende arbejdsmiljø, nærværende ledelse og et stærkt fællesskab af engagerede og dedikerede kolleger.

Ansøgning og CV

Epico Group er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Senior Business Manager Mia Boldsen Müller på telefon 2866 3943. Tiltrædelse er snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

OBH Gruppen er en landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke rødder i tværfagligt samarbejde. Vi arbejder inden for byggeri, installationer, drift og vedligehold – og har særligt fokus på ejendomsrådgivning, indeklima og bæredygtighed. Hos os er der kort vej fra idé til handling og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Jobbdetaljer

  • Startdatum

Så snart som möjligt

  • Varighet

Obestämd tid

  • Plats

Odense, Denmark

  • Deadline

9 augusti 2026 kl. 10:00

  • Sök jobb

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.