Kreativ barselsvikar søges til fritids- og ungdomsklubben Puk i Hornbæk
Helsingør Kommune
Brænder du for trivsel, fællesskab og udvikling – og vil du være med til at skabe et trygt og kreativt fritidstilbud for børn og unge?
Så er det måske dig, vi leder efter!
I Klubben arbejder vi hver dag for at gøre en positiv forskel i børn og unges fritidsliv. Vi vil være et sted, hvor børn har lyst til at være – fordi her sker der noget, og fordi de bliver mødt af engagerede voksne, der vil dem.
Vi tilbyder
- En barselsvikarstilling på 30 timer om ugen, primær til det kreative værksted
- Et meningsfuldt job, hvor du er med til at skabe et nærværende og varieret klubtilbud
- Et fagligt stærkt og engageret team, der løfter i flok
- Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor trivsel og dannelse er i fokus
- Et arbejdsmiljø med humor, energi og fællesskab
Vi søger dig, der…
- Har kompetencer eller hobbyer, børnene kan spejle sig i
- Er nysgerrig på børns idéer
- Har lyst til at tage initiativ og ansvar i det kreative værksted
- Er med til at planlægge og skabe struktur i hverdagen
Arbejdstid
Mandag kl. 13.00–21.00
Tirsdag kl. 12.00–17.00
Onsdag kl. 12.00–17.00
Torsdag kl. 12.00–17.00
Fredag kl. 12.00–16.30
På skolefridage kl. 10.00–15.00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Claus Gordon på tlf. 49284230
Vi afholder samtaler løbende – sidste frist for ansøgning er mandag den 29. juni. Tiltrædelse 10. august. Stillingen er tidsbegrænset i forbindelse med barselsorlov.
Ansøgningen sendes via Helsingør Kommunes hjemmeside: www.helsingor.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.