ROCKWOOL ved Hobro søger Kvalitetsassistent

ROCKWOOL Group

Arbejdssted: ROCKWOOL (Hobro)
Ansættelsesform: Fast stilling
Arbejdstid: Dagtur
Opstart: Snarest muligt

Vil du være med til at gøre en reel forskel i en produktionsvirksomhed, hvor kvalitet og miljø ikke kun handler om dokumenter og målinger, men om konkrete forbedringer i hverdagen?

Til fabrikken i Ø. Doense nord for Hobro søger ROCKWOOL Danmark A/S en kvalitetsassistent til afdelingen for Kvalitet og Miljø. Her bliver du en del af et team, hvor vi arbejder praktisk, struktureret og analytisk med at sikre høj kvalitet, stærk miljøperformance og løbende forbedringer tæt på produktionen.

Vi leder efter dig, der er nysgerrig på, hvordan tingene hænger sammen, og som trives med både praktiske opgaver, data, dokumentation og samarbejde med produktionen. Du behøver ikke komme med alle svarene fra start — men du skal have lyst til at lære, stille spørgsmål og følge dine opgaver til dørs.

Hos ROCKWOOL får du mulighed for at bidrage til forbedringer, der kan mærkes i praksis, samtidig med at du bliver en del af en virksomhed, der arbejder målrettet med kvalitet, miljø og bæredygtighed.

Jobbet

Som kvalitetsassistent bliver du en vigtig del af det daglige arbejde med kvalitet og miljø på fabrikken. Du kommer til at arbejde med målinger, dataindsamling, dokumentation, prøvning, audits, afvigelser og forbedringstiltag.

Rollen er praktisk og tæt på produktionen. Du vil både have opgaver i laboratorie-/målemiljøet, i produktionen og ved skrivebordet, hvor data skal behandles, rapporteres og dokumenteres korrekt.

Vi forventer ikke at du driver store projekter alene, men du får mulighed for at bidrage aktivt til forbedringer sammen med dine kolleger. Vi har brug for en person, der er nysgerrig på årsagerne bag afvigelser, tøkan stille spørgsmål og har lyst til at være med til at gøre vores processer bedre.

Du bliver en del af afdelingen for Kvalitet og Miljø og vil arbejde tæt sammen med dine kolleger samt medarbejdere i produktionen, vedligehold og andre relevante funktioner. Stillingen refererer til Kvalitets- og Miljøchefen for fabrikken i Ø. Doense.

Du står på mål for fabrikkens certificeringer, og vil bidrage til, at vores processer er dokumenterede, kontrollerede og løbende forbedres.

Primære arbejdsområder

  • Planlægning og udførelse af faste kvalitetsmålinger på stenuldsprodukter, herunder olie- og vandindhold, fysiske egenskaber og isoleringsevne,
  • Indsamling, behandling og rapportering af måledata fra produktionen,
  • Overvågning af relevante kvalitetsparametre i forhold til fabrikkens certificeringer og interne krav,
  • Support til linjens driftskontrollanter ved spørgsmål om prøvning, metoder og måleudstyr,
  • Intern kontrol af måleudstyr samt koordinering med akkrediterede laboratorier ved ekstern kalibrering,
  • Udtagning af prøver til blandt andet CE-godkendelse,
  • Opdatering af procedurer og instruktioner i fabrikkens kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001,
  • Deltage i og assistere ved kvalitetsaudits, kontrolbesøg og opfølgning på ROCKWOOLs fabrikker i Danmark og Norge,
  • Behandling og opfølgning på reklamationer og øvrig kvalitetsdokumentation,
  • Registrering, igangsættelse og opfølgning på afvigelser, hændelser og forbedringstiltag.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant relevant teknisk eller faglig baggrund, eksempelvis som laborant eller tilsvarende. Du må gerne have erfaring fra en lignende funktion eller fra procesindustrien, men det vigtigste er, at du arbejder struktureret, nøjagtigt og har lyst til at lære.

Vi leder efter dig, der trives med at være tæt på produktionen, og som får energi af at forstå, hvordan tingene fungerer i praksis. Du er ikke bange for at stille spørgsmål, tage fat i opgaverne og følge op, indtil de er løst. Du har en naturlig interesse for kvalitet, miljø, data og forbedringer, og du motiveres af at skabe struktur og sikre høj faglig standard i dine opgaver.

Dine kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret, systematisk og nøjagtigt,
  • Trives med både praktiske opgaver og dokumentation,
  • Er nysgerrig på hverdagen tæt på processerne og har lyst til at være synlig i produktionen,
  • Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs,
  • Samarbejder godt både i afdelingen og på tværs af organisationen,
  • Deltager aktivt med observationer og forslag, der kan højne standarden inden for kvalitet og miljø,
  • Har erfaring med eller interesse for root cause-analyse, fx 5xWhy og fiskebensanalyse,
  • Er erfaren IT-bruger og har lyst til at lære nye systemer — bl.a. Microsoft Office, SAP og SharePoint,
  • Er en god kommunikator, også på engelsk,
  • Og ikke mindst: har humoristisk sans.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et ansvarsfuldt og selvstændigt job i en international produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, miljø og bæredygtighed er en vigtig del af hverdagen.

Du bliver en del af et team med dygtige og engagerede kolleger, som arbejder tæt på produktionen og har fokus på både drift, dokumentation og løbende forbedringer. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at gode resultater skabes gennem faglighed, samarbejde og nysgerrighed.

Hos ROCKWOOL får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får en hverdag med variation, praktiske opgaver og mulighed for at bidrage til forbedringer, der kan mærkes i praksis.

Vores kultur er præget af høj faglighed, respekt for hinanden og en uformel tone, hvor der også er plads til humor. Vi vægter vores ROCKWOOL værdier højt: ambitioner, integritet, ansvar og effektivitet.

Ansøgningsfrist og kontakt

Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Bemærk, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.