Kokke til kantinen i Folketinget på Christiansborg – skab madoplevelser

Compass Group

Vil du bruge dit gastronomiske håndværk i et køkken, hvor hverdagen aldrig står stille, og hvor du bliver en del af et levende hus med historiske rammer, høje ambitioner og stor variation?

Her er ingen dage helt ens. Vi følger rytmen i Folketinget, hvor møder, konferencer og politiske begivenheder sætter scenen for en hverdag fyldt med liv, energi og nye opgaver.

En hverdag med kvalitet, variation og fællesskab i historiske omgivelser
På Christiansborg laver vi hver dag frokost og aftensmad, driver caféer og står for forplejning til arrangementer i alle størrelser.

På en travl dag kan vi have op mod 1.200 gæster fordelt på Folketingets spisesteder og arrangementer. Når der er valg, større politiske begivenheder eller særlige arrangementer, mærker vi det helt tæt på. Nye behov opstår, tempoet skifter, og dagen tager ikke altid den retning, vi havde planlagt fra morgenstunden. Det gør hverdagen både alsidig og fagligt spændende.

Det kræver et stærkt fællesskab på tværs af huset. Derfor bliver du en del af et team på mere end 20 kollegaer, hvor køkkenpersonale, tjenere og husets øvrige medarbejdere arbejder tæt sammen om ét fælles mål: at levere den bedste oplevelse til gæsterne hver eneste dag.

Dine opgaver

  • Tilberede varme/kolde retter med fokus på kvalitet, smag og sæsonens bedste råvarer
  • Lave forplejning til konferencer, arrangementer og særlige begivenheder
  • Bidrage med idéer til menuplanlægning – med fokus på at minimere madspild
  • Møde gæster med imødekommende og nærværende service i øjenhøjde
  • Sikre et godt flow i køkkenet og hjælpe til, hvor behovet opstår
  • Arbejde med egenkontrol, hygiejne og de daglige rutiner, der sikrer høj kvalitet

Arbejdstider
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.00-21.00 og aftales nærmere. Der vil være aften- og weekendvagter i forbindelse med arrangementer.

Hvem er du?
Du er faglært kok og har erfaring fra kantine, storkøkken eller lignende – og selvfølgelig en stor passion for mad. Du kan lide en varieret hverdag, hvor tempo og prioriteringer ændrer sig. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Har blik for kvalitet, detaljer og den samlede gæsteoplevelse
  • Er imødekommende, serviceminded og diskret i mødet med husets gæster
  • Bevarer overblikket og kan omstille dig, når dagen ændrer retning
  • Har en positiv tilgang til samarbejde og opgaver – og ser muligheder frem for begrænsninger

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kollegaer, der løfter i flok
  • En spændende og varieret hverdag i et af Danmarks mest levende huse
  • Et solidt bagland i Compass Group med gode udviklingsmuligheder
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vi søger nye kollegaer med opstart 1. august eller efter aftale.

Klar til at blive en del af holdet?
Så send dit CV til os. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette.

Skriv til Charlotte Mogensen på [email protected], hvis du har spørgsmål.

Bemærk, at alle medarbejdere på Christiansborg skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.