Køkkenmedhjælper til kantinen i Folketinget på Christiansborg – vær med bag kulisserne

Compass Group

Har du lyst til at blive en del af et levende hus, hvor tæt samarbejde, service og hjælpsomhed er en vigtig del af hverdagen?

Her er ingen dage helt ens. Vi følger rytmen i Folketinget, hvor møder, konferencer og politiske begivenheder sætter scenen for en hverdag fyldt med liv, energi og nye opgaver.

En hverdag med kvalitet, variation og fællesskab i historiske omgivelser
På Christiansborg laver vi hver dag frokost og aftensmad, driver caféer og står for forplejning til arrangementer i alle størrelser.

På en travl dag kan vi have op mod 1.200 gæster fordelt på Folketingets spisesteder og arrangementer. Når der er valg, større politiske begivenheder eller særlige arrangementer, mærker vi det helt tæt på. Nye behov opstår, tempoet skifter, og dagen tager ikke altid den retning, vi havde planlagt fra morgenstunden. Det gør hverdagen både alsidig og spændende.

Det kræver et stærkt fællesskab på tværs af huset. Derfor bliver du en del af et team på mere end 20 kollegaer, hvor køkkenpersonale, tjenere og husets øvrige medarbejdere arbejder tæt sammen om ét fælles mål: at levere den bedste oplevelse til gæsterne hver eneste dag.

Dine opgaver
Som køkkenmedhjælper bidrager du til, at køkkenet fungerer godt – fra de første forberedelser til den sidste oprydning. Du vil blandt andet:

  • Fylde buffet op og sikre, at gæsterne møder indbydende serveringer
  • Rydde op og vaske op, så køkkenet fungerer godt, og kantinen altid står skarpt
  • Tilberede sandwiches og klargøre grønt til salatbaren
  • Møde gæster med imødekommende og nærværende service i øjenhøjde
  • Hjælpe til, hvor behovet opstår, så vi sikrer et godt flow i hverdagen

Arbejdstider
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.00-21.00 og aftales nærmere. Der vil være aften- og weekendvagter i forbindelse med arrangementer.

Hvem er du?
Du har erfaring fra storkøkken, catering, café eller lignende professionelt køkken. Du kan lide en varieret hverdag, hvor tempo og prioriteringer ændrer sig. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er imødekommende, serviceminded og diskret i mødet med husets gæster
  • Bevarer et godt overblik og kan omstille dig, når dagen ændrer retning
  • Har en positiv tilgang til samarbejde og opgaver – og ser muligheder frem for begrænsninger

Det får du hos os

  • Mulighed for fastansættelse (20 eller 37 timer) eller arbejde som tilkaldevikar
  • En spændende og varieret hverdag i et af Danmarks mest levende huse
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kollegaer, der løfter i flok
  • Et solidt bagland i Compass Group med mulighed for faglige kurser
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vi søger nye kollegaer med opstart 1. august eller efter aftale.

Klar til at blive en del af holdet?
Så send dit CV til os. I ansøgningsprocessen bedes du angive, om du er interesseret i fastansættelse eller tilkaldevikar, eller begge dele.

Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette.

Skriv til Charlotte Mogensen på [email protected], hvis du har spørgsmål.

Bemærk, at alle medarbejdere på Christiansborg skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.