Kunde- og Salgssupporter

Compass Human Resources Group - DENMARK

Brænder du for god kundeservice? Og har du selv mod på at være den der er med til at levere den?


Din vigtigste opgave bliver at sikre en professionel, nærværende og løsningsorienteret serviceoplevelse – både når kunder henvender sig telefonisk eller på mail, og når salgsorganisationen har brug for hurtig og kvalificeret support.


Du får en grundig oplæring, og gode muligheder for hurtigt at opbygge produktviden gennem onlinekurser, tæt sparring med erfarne kolleger og samarbejde med produktspecialister på hovedkontoret i Schweiz.


Du bliver en central del af den daglige kundeservice og salgssupport og bliver en del af et stærkt team på 4. I dagligdagen får du en bred kontaktflade og bliver et vigtigt bindeled mellem kunder, internt salg og Area Sales Managers i marken.


Din hverdag bliver i et miljø med højt tempo, og mange bolde i luften!

Hverdagen er præget af tæt kundekontakt, ordrebehandling og rådgivning, hvor du er med til at skabe værdi i hver eneste dialog. Du hjælper kunderne sikkert videre – uanset om det drejer sig om produktvalg, tekniske spørgsmål eller større opgaver, hvor der skal findes den rigtige løsning.


Kundekredsen spænder bredt og omfatter blandt andet montører, rådgivende ingeniører, grossister og maskinmestre fra industrien. Derfor er det vigtigt, at du trives med mange kontaktpunkter, formår at skabe tillid og kan kombinere god service med et kommercielt blik for kundens behov. Du behøver ikke kende alle svar fra start – det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at udvikle dig i en rolle med både tekniske og salgsrelaterede snitflader.


Du kommer også til at spille en vigtig rolle i supporten af de eksterne Area Sales Managers, som er afhængige af et stærkt internt salgsapparat med højt serviceniveau og godt overblik. Jo bedre du og teamet lykkes med at understøtte salgsarbejdet, desto mere tid kan Area Sales Managers bruge på at udvikle kunderne og skabe forretning.


Hvem er du?

Du ved allerede at kundeorientering, fleksibilitet og samarbejde er nøglen til succes!


Ideelt set har du branchekendskab og har arbejdet en årrække i en lignende rolle, og du kan have en teknisk baggrund som automat-tekniker, produktions-teknolog, VVS tekniker eller lignende.


Vi forestiller os, at du er energisk, udadvendt og motiveres af at hjælpe andre – både kunder og kolleger. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og følger dine sager til dørs. Samtidig har du et naturligt købmandskab, forstår værdien af god service og ser muligheder for at styrke relationer og bidrage til den samlede forretning.


Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og bruger IT som et naturligt arbejdsredskab, herunder dagligt brug af CRM og gerne også SAP.


Georg Fischer A/S

Georg Fischer A/S er et datterselskab af Georg Fischer AG, som er en stor schweizisk koncern, der er internationalt førende inden for plastrørsystemer i form af rør, fittings, ventiler, måleudstyr og procesautomatik. Industrien bruger virksomhedens know-how og erfaring med den komplette kontrolsløjfe til at udforme hele systemløsningen.


Georg Fischer er med dig hele vejen i processen, hvilket muliggør design, valg og installation af Georg Fischers komplette systemer. Med vores systemløsninger kan GF Piping Systems forsyne alle kunder ikke kun med delkomponenter af højeste kvalitet, men med en samlet alt-i-en-løsning.


Virksomheden beskæftiger i dag 17 medarbejdere i Danmark og har i dag sit danske hovedkontor i Roskilde – udenfor København. Hér deler man faciliteter med to andre selskaber i Georg Fischer koncernen og er en del af det der hedder I&I Flowsolutions. Man er ca. 60 medarbejdere på tværs af organisationen.


Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Niels Lorenzen på +45 41 31 64 12 eller Senior Research Consultant, Ida Heuser på +45 20 16 18 10. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.


Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt

Arbejdssted: Roskilde

Reference: 2606.111

Virksomhed: Georg Fischer A/S

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.