Eksekveringsstærk presserådgiver

Vurderingsstyrelsen

Vil du være med til at fortælle historien om de nye ejendomsvurderinger, så almindelige danskere kan forstå det? Kan du gennemskue komplekse sammenhænge og forklare dem simpelt? Har du forståelse for sammenhængene mellem politik, myndigheder og borgere? Og trives du i en omskiftelig hverdag, hvor tempoet til tider er højt, hvor vi hjælper hinanden med at få tingene til at lykkes – og griner mindst en gang dagligt. Så er du måske vores kommende kollega i presseteamet i Vurderingsstyrelsen.

Presse- og kommunikationsteamet består af tre presserådgivere, en redaktør for LinkedIn og intranet samt en presse- og kommunikationschef. Vi har lige nu behov for en ny presserådgiver, da en af vores erfarne kolleger er gået på pension. Teamet er en del af ledelsessekretariatet, og vi arbejder tæt sammen med både direktion, ledelse og fagkontorer bredt i Vurderingsstyrelsen samt koordinerer tæt med Skatte- og Vækstministeriet.

Om dig

Du har sandsynligvis en uddannelse inden for journalistik eller kommunikation – måske kombineret samfundsvidenskab eller lignende. Din formelle baggrund er ikke det vigtigste, vi lægger mere vægt på, at du:

  • Kan vinkle, skrive og formidle præcist, levende og letforståeligt om komplekse forhold.
  • Forstår og anerkender pressens vilkår.
  • Er en åben natur, der samarbejder uformelt og nysgerrigt.
  • Har mod på at sætte dig ind i ejendomsvurderingerne, som på samme tid er komplekse og har stor betydning for den enkelte ejendomsejer.
  • Kan holde overblikket og humøret og tage ansvar i en hverdag, hvor der godt kan være flere bolde i luften samtidig.
  • Er en god kollega og en loyal teamplayer, der kan samarbejde med de andre i teamet og med fagfolk og ledere på tværs i Vurderingsstyrelsen.
  • Det er en fordel – men ikke en forudsætning – hvis du kommer med erfaring fra et ministerium, en styrelse eller andre offentlige myndigheder eller politiske organisationer eller måske har du et par års erfaring som journalist med fokus på samfundsforhold i bred forstand.

Om jobbet

Teamets primære opgave er pressehåndtering. Du kommer til at indgå i en lille selvkørende gruppe, der samarbejder flydende, deler opgaverne og hjælper hinanden. Der er tale om en stilling på fuld tid, og jobbet indebærer behov for en vis fleksibilitet. I punktform er hovedopgaverne:

  • Reaktiv pressehåndtering – dvs. hurtig, præcis og imødekommende besvarelse af spørgsmål fra journalister i samarbejde med relevante fagfolk samt sparring om indhold og svar.
  • Proaktive indsatser – dvs. planlægning og eksekvering af interviews, pressemeddelelser og tværmediale indsatser med nyt om vurderinger og ejendomsbeskatning.
  • Lejlighedsvist andre typer af opgaver, fx bistand med intern kommunikation, sociale medier eller andre typer af opgaver.
  • Koordinering med Skatte- og Vækstministeriet efter behov.
  • Pressebriefs med overblik over mediebilledet på vurderings- og skatteområdet.
  • Daglige overblik over aktuelle pressehenvendelser.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 25. juni 2026.

Vi holder samtaler løbende, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunikations- og pressechef Henrik Hvid Røjgaard på tlf. 20 46 14 63, mail: [email protected] .

Der kan indgå person- og logikanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt efter sommerferien. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner

Det primære arbejdssted er Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Om Vurderingsstyrelsen

’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen har ca. 1400 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk .

Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.