Teknisk ansvarlig til drift og vedligehold i Gribskov Svømmehal

Kemp & Lauritzen A/S

Er du tekniker med sans for drift, fejlfinding og ansvar? Trives du med at have dit eget anlæg og sikre stabil drift hver dag?

Så er det dig, vi leder efter til en spændende rolle som teknisk ansvarlig i Gribskov Svømmehal.

Hvorfor vælge Kemp & Lauritzen?

  • Ansvar for egen lokation og teknisk drift
  • Grundig oplæring i svømmebadsteknik
  • Et stærkt fællesskab og ordentlig arbejdskultur
  • Tæt sparring med kompetente kolleger i Facility Management
  • Gode udviklingsmuligheder i en af Danmarks største teknikvirksomheder

Om stillingen

Du bliver daglig ansvarlig for de tekniske installationer i Gribskov Svømmehal, hvor din primære rolle vil være at sikre, at anlægget kører stabilt, energieffektivt og sikkert for gæster og medarbejdere i svømmehallen.

Du vil samtidig skulle indgå i et tæt samarbejde med en kollega fra Kemp & Lauritzen om udførelsen af praktiske og driftsmæssige opgaver på Nordstjerneskolen, som ligger i direkte forbindelse til svømmehallen.

Du vil blive en del af OPP og FM Teamet, som består af 18 engagerede kollegaer. Afdelingen bidrager i fællesskab til at den daglige drift fungerer gnidningsfrit på forskellige lokationer. Du vil blive introduceret til vedligeholdelsessystemer og lovgivningen inden for svømmebadsteknik og ejendomsdrift.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Dagligt ansvar for den tekniske drift af Gribskov svømmehal.
  • Daglig kontrol og prøvetagning af vandkvalitet (4 bassiner).
  • Overvågning og opfølgning på tekniske installationer.
  • Identificere og håndtere driftsudfordringer.
  • Kontakt og koordinering med eksterne leverandører.
  • Løbende bidrage til forbedringer.
  • Samarbejde med ejendomsteknikeren om opgaver på Nordstjerneskolen.

Din profil

En specifik uddannelsesmæssig og faglig baggrund er ikke afgørende, da det vigtigste er, at du er den rette kandidat til jobbet, hvor det vil være en fordel, hvis du er bosiddende i Nordsjælland.

  • Har teknisk forståelse og lysten til at lære.
  • Har erfaring med drift, vedligehold eller tekniske installationer
  • Har fokus på kvalitet, sikkerhed og stabil drift
  • Er kritisk nysgerrig og stiller spørgsmål for at finde de bedste løsninger ud fra et konstant fokus på at optimere.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
  • En holdspiller, som bidrager til den gode stemning
  • Har kørekort (kategori B)
  • Kan formulerer sig godt på dansk

Bliv en af ’Kemperne’

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef, Erik Rasmussen på tlf. 61917800 eller Senior projektleder, Morten Østergaard på tlf. 25264408.

Tiltrædelse sker hurtigst muligt og vi inviterer løbende til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.