E-commerce Manager

Selectors

Selectors rekrutterer på vegne af Frk. Himmelblå.

Hvis det fremgår på LinkedIn, at vi ikke modtager flere ansøgninger, tager vi fortsat gerne i mod både cv'er og ansøgninger direkte via vores hjemmeside.


VIRKSOMHEDEN

Frk. Himmelblå startede i 1996, hvor drømmen var at sælge lækkert kvalitetstøj til modebevidste kvinder. Hurtigt blev sortimentet udvidet med sko, tasker og diverse accessories fra både danske og udenlandske top designere. Butikken har haft stor succes igennem årene og er flere gange flyttet til større lokaler. I 2009 valgte Frk. Himmelblå, at kunderne uden for Kolding også nemt skulle kunne bestille favoritter hjem, lige til døren, og åbnede derfor webshoppen, hvor der findes det samme sortiment som i butikken. Ligesom den fysiske butik, er webshoppen drevet med stor succes, og til en nyoprettet stilling søges nu en:


E-COMMERCE MANAGER

Frk. Himmelblå driver en veletableret webshop med stærke mærkevarer til kvinder, hvor der er en høj kunde loyalitet og mange genbesøg. Deres digitale tilstedeværelse er i vækst, og vi søger nu en skarp og selvstændig E-commerce manager, der får det overordnede ansvar for den digitale markedsføring og bliver en central rolle i udviklingen af webshoppen, hvor det forventes at man kan vækste meget mere. Du bliver ansvarlig for at drive kanalerne fremad – både strategisk og operationelt – med fokus på en sammenhængende og serviceorienteret kundeoplevelse.


Udover dig, består teamet af to dedikerede kolleger og du bliver således den spillende træner, der både kan tænke strategisk og have fingrene i det operationelle. Sammen, sikrer I, at der hele tiden arbejdes med en optimal webshop, som analyserer trafik, konverteringsrater og kundeadfærd, samt sikrer en stærk ROAS.


DIN BAGGRUND

Du kommer måske fra et bureau eller en e-commerce virksomhed, hvor du har opbygget erfaring inden for digital markedsføring og ved, hvad der skal til for at skabe en høj konverteringsrate på webshoppen. Du er vant til at arbejde med data, tager ejerskab over dine kanaler og trives med friheden – og ansvaret – der følger med at være den, der sætter retningen. Stillingen kan også være dit næste skridt, hvis du er klar til at tage et selvstændigt ansvar og sætte dit eget præg på en webshop i vækst.


Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forbrugerne og værdisætningen i segmentet inden for premium produkter, men du skal ikke nødvendigvis kende damemoden.


I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Solid erfaring med e-commerce virksomhed
  • Kendskab til Klaviyo eller tilsvarende e-mail marketing platforme
  • Forståelse for performance-data og evne til at oversætte indsigter til konkrete handlinger – du er fortrolig med dashboards og månedsrapportering
  • Selvstændig, struktureret og god til at skabe overblik – du trives med at tage ejerskab og har ideer, du ikke er bange for at præsentere
  • Godt købmandskab og en naturlig forståelse for, hvad der skaber vækst i en webshop


PERSPEKTIVET

Lyder dette som jobbet for dig, skal du sende din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du ansøger via ansøg-funktionen.


Har du spørgsmål kan du kontakte Selectors på telefon 7210 0030 eller Partner, Lars Mikkelsen, på telefon 2219 4930.


ANSØGNINGSFRIST

Snarest muligt.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.