Frivillig mentor til Mentorforeningen i Middelfart

Mentorforeningen Middelfart

Har du overskud i hverdagen og lyst til at gøre noget for andre, er det en fantastisk idé at blive mentor.
Har du overskud i hverdagen og lyst til at gøre noget for andre, er det en fantastisk idé at
blive mentor.
Du træder ind i et varmt fællesskab, hvor vi mentorer ofte mødes og udveksler erfaringer i
et godt og tillidsfuldt miljø.
Du får muligheden for at hjælpe andre mennesker, der virkelig har behov for dig som støtte
og ven, og vi sørger naturligvis for, at du bliver uddannet og klædt på til opgaven.
Middelfart Kommunes mentorkoordinator sørger for det rette match mellem dig og din
mentee, og der er løbende opfølgning og supervision, så du er sikker på altid at have
støtte i baglandet.
Din opgave vil være fokuseret på at hjælpe, støtte og vejlede din mentee til bedre
livsmestring. Det kan være praktiske ting, der skal hjælpes med i hverdagen, eller du
træder ind som rollemodel og vejleder. Ingen opgaver er ens, ligesom vi mennesker ikke
er det.
Der er hele tiden behov for nye og flere mentorer.
Vi er pt. ca. 40 mentorer, og vi byder dig hjerteligt velkommen i vores fællesskab!
Det er individuelt, hvor meget tid, du bruger, men mentor/mentee finder altid ret hurtigt et
godt niveau, der passer til begge parter. Som tommelfingerregel kan du regne med to
timer ugentligt i gennemsnit.
Du har naturligvis en ren straffeattest og er indstillet på at underskrive en
tavshedserklæring – og bortset fra dét er der absolut ingen krav til alder, baggrund,
erfaring mv.
Har du interesse, og ønsker du en indledende samtale om ovenstående, kontakt da
venligst.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.