30 børn venter på en frivillig. Er det dig de venter på?

2 Timer om Ugen

Lige nu venter mere end 30 børn i Odense på en frivillig.Kan du afse to timer om ugen til leg, nærvær og fælles oplevelser, der styrker et barns sprog og selvtillid?
Forestil dig et barn, der hver uge glæder sig til, at du kommer.

Et barn, der langsomt bliver mere modigt til at tale dansk, får større tro på sig selv og oplever nye sider af det samfund, det vokser op i.

Det er præcis den forskel, du kan være med til at skabe som frivillig i 2 Timer om Ugen.

Vi matcher frivillige med flersprogede børn i alderen 3-8 år. Børnene har dansk som andetsprog, og mange af dem har brug for ekstra støtte til at udvikle deres sprog, skabe relationer og få gode oplevelser uden for hjemmet.

I mødes to timer om ugen, hvor I sammen kan:
  • Læse bøger
  • Lege og spille spil
  • Gå på legepladsen
  • Besøge biblioteket
  • Tegne og være kreative
  • Udforske lokalområdet
Det vigtigste er ikke, hvad I laver. Det vigtigste er, at barnet får din tid, opmærksomhed og mulighed for at bruge det danske sprog i trygge rammer.

Hvem er du?

Du behøver ikke have en bestemt uddannelse eller erfaring. Du kan være studerende, pensionist eller være på arbejdsmarkedet.

Det vigtigste er, at du:
Har lyst til at hjælpe et flersproget barn

Taler flydende dansk

Kan være frivillig i minimum 6 måneder

Du står ikke alene

Vores lokale projektleder i Odense hjælper med at matche dig med et barn og støtter dig hele vejen. Du får introduktion, sparring og mulighed for at møde andre frivillige gennem kurser og fælles arrangementer.

To timer om ugen lyder måske ikke af meget. Men for et barn, der venter på en frivillig, kan det være forskellen på at stå udenfor eller føle sig som en del af fællesskabet.

Tøv derfor ikke med at kontakte os. Måske er du den person, et barn venter på.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.