Servicerådgiver til stort bilhus
Autohuset Vestergaard
Er du vores nye nøglefunktion på værkstedet? Trives du i et job, hvor du skal yde en høj kundeservice og sikre kvalitetsarbejde? Så er du måske vores nye servicerådgiver i Kolding!
Som servicerådgiver har du en vigtig rolle i samspillet mellem vores mekanikere, dit servicerådgiver-team og kunderne. Sammen med dine kolleger, sørger du for at koordinere og planlægge opgaverne til vores dygtige mekanikere og lærlinge, så vi sikrer optimal værkstedsdrift og daglig trivsel. Du er meget serviceminded og sikrer en god modtagelse af vores kunder i indskrivningen og over telefonen.
I Kolding er vi et stort bilhus med over 100 medarbejdere, som alle ser frem til at tage godt imod dig. I dit team i indskrivningen skal du samarbejde med 6 kolleger, hvor I sammen sørger for at skabe den bedste kundeoplevelse og sikrer et godt samarbejde med både værksted og salg. Autohuset Vestergaard er en større virksomhed, hvor du får ca. 700 kolleger fordelt rundt i Danmark.
Du trives i en nøgleposition, hvor dine daglige opgaver omfatter:
- Kundemodtagelse og rådgivning af vores kunder
- Udarbejdelse af tilbud
- Fakturering
- Strukturering og planlægning af værkstedets arbejdsdag
Du går op i at give kunden den bedste service og:
- Du er ansvarsbevidst og kan lide at skabe resultater
- Du arbejder struktureret og er god til at planlægge
- Du er god til at samarbejde
- Det er et stort plus, hvis du har erfaring fra bilbranchen
Vi tilbyder
- En afvekslende hverdag med spændende udfordringer
- Løn efter kvalifikationer
- Muligheder for kurser og uddannelse - vi har et internt læringsunivers og akademiuddannelse
- Godt arbejdsmiljø – med et godt kollegialt sammenhold
Kom med os på holdet og send din ansøgning og CV allerede i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Thomas Ibsen på tlf.:23 23 34 29.
Hos os er mangfoldighed en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund, alder, køn, religion, etnicitet eller seksuel orientering.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.