Bliv erhvervskundechef i Nykredit og Spar Nord – og gør en forskel i Roskilde

Nykredit

Vil du stå i spidsen for erhverv i Roskilde med en helt særlig mulighed for at være med til at forme kultur, samarbejde og vinde dit lokalområde? Så er du måske vores nye kollega.

Som erhvervskundechef får du mulighed for at kombinere vores lokale engagement i hele Roskilde og omegn med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som erhvervskundechef.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser

Med sammenlægningen af vores to banker, Nykredit og Spar Nord, får du en sjælden mulighed for at kunne sætte retning og kultur og videreudvikle et solidt markedstryk sammen med erhvervsteamet, hvor nærhed, faglighed og fællesskab er i højsædet.

Ambitionen er klar: Vi skal indtage positionen som hele byens bank i Roskilde på erhverv. Dette kræver et målrettet kundefokus og erhvervstryk.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Skabe trivsel og retning med klare forventninger, feedback, træningskultur og udviklingsplaner.
  • Have fokus på, at erhvervsteamet plejer og videreudvikler relationen til eksisterende kunder.
  • Arbejde proaktivt og systematisk med tilgang af nye erhvervskunder.
  • Stå for daglig ledelse, salgsledelse og faglig sparring af erhvervsrådgiverne med tydelige retning.
  • Repræsentere banken lokalt og sætte relationer i spil på tværs af netværk, foreninger og erhvervsliv.


Er det dig, vi leder efter?

Vi søger dig, som er skarp på opsøgende salg og relationer. Du har arbejdet med erhverv en del år og motiveres af og lykkes med andre. Du kan få det bedste frem i dit team, og en af dine største styrker er evnen til at lytte. Du kan både have ledererfaring eller have lyst til at blive leder – det vigtigste er, at du motiveres af at skabe resultater gennem andre og af at udvikle både mennesker og forretning.

Dit nye team

Du bliver leder for et erhvervsteam i Roskilde på seks rådgivere og tre specialister, der arbejder tæt sammen med totalrådgivere på lokalt erhverv og erhvervsrådgivere i vores storkundeafdeling.

Du bliver samtidig en del af ledergruppen i Regionalbank Sjælland. I det lokale lederteam for vores lokale bank i Roskilde kommer du sammen med lokalbankdirektøren til at sætte retningen for udviklingen og væksten de kommende år.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Kenneth Tidemann på tlf. 26 37 56 47, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Kenneth Tidemann | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.