Teamleder - med flair for personaleledelse til fremtidens genoptræning i Ringsted kommune
Ringsted Kommune
Er du en udpræget teamplayer - og har du lyst til at stå i spidsen for en gruppe engagerede medarbejdere indenfor genoptræning, rehabilitering og ydelser efter ældreloven?
Ringsted kommune søger en teamleder til Sundhed og Træning, der sammen med medarbejderne, teamlederkollegaen og funktionslederen skal sikre en fortsat stabil drift med høj faglig kvalitet til gavn for borgernes livskvalitet og evne til at mestre et sundt og aktivt hverdagsliv.
Vi er på udkig efter en leder, der kan balancere mellem hensynene til effektive rettidige indsatser til borgerne, den sundhedsfaglige udvikling og et attraktivt fleksibelt arbejdsliv.
Teamlederen har daglig kontakt med træningspersonalet og skal sikre genoptræning til tiden udført efter kommunens faglige standarder, der bygger på nationale anbefalinger og gældende klinisk praksis. Sundhed og Træning ønsker større opmærksomhed på teknologiske løsninger i genoptræningen.
Teamlederen understøtter de faglige medarbejderes muligheder og ansvar for at arbejde tværfagligt ud over egen funktion, når opgaveløsningen tilsiger dette.
Som teamleder afholder du MUS/GRUS samt nødvendige samtaler for at opretholde drift og trivsel såsom omsorgs- og fraværssamtaler.
Sundhed & Træning er en aktiv og central deltager i Ringsted kommunes implementering og udvikling af Ældreloven og Sundhedsreformen. Både lederteamet og medarbejdere deltager i tværgående arbejdsgrupper og er en del af de tværfaglige teams i helhedsplejen og på plejecentrene.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du:
- er sundhedsfaglig uddannet – gerne ergoterapeut eller fysioterapeut og har flere års klinisk erfaring
- har indgående kendskab til genoptræningsområdet og sammenhængen til øvrige aktører på området.
- har en lederuddannelse eller lyst til at tage en
- har erfaring indenfor en politisk styret organisation og i det tværfaglige samarbejde i andre dele af organisationen.
- har lyst til at drive forandringer på baggrund af viden, data og med afsæt i det er i forvejen virker.
- evner at bruge kompetencer inden for ledelse - konkret i det daglige arbejde og i ledelse af processer på tværs i organisation
- anerkender medarbejderes bidrag og udfordrer vanetænkning gennem refleksive spørgsmål.
- er oprigtig nysgerrighed på andres holdninger og positive hensigt.
- er opmærksom på egne præferencer og kan skifte smidigt i ledelsestilgange alt efter situationen.
- har lyst til at dele succeser - men også når noget ikke lykkedes - med resten af lederteamet
Lederteamet konstituerer sig i forhold til kompetencer, erfaring og særlige interesseområder og samarbejder generelt tæt om bedst mulig fælles opgaveløsning.
Sundhed og Træning
Sundhed og Træning varetager opgaver indenfor Genoptræning efter SUL og ældreloven, børnetræning, tilbud til borgere med hjernerystelse, inkontinens og dysfagi. Vi har ydermere flere tilbud i et samarbejde med arbejdsmarkedscentret samt Sundhedsfremme og forebyggelse.
Driften sikres af ca. 40 sundhedsfaglige personer, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, træningsassistenter og diætist fordelt i fem teams. Det ene team – rehabiliterings-terapeuterne – har arbejdsplads sammen med hjemmeplejen. En stærk gruppe af administrativt personale, koordinatorer og faglig udvikler understøtter driften.
Kom gerne forbi til et uforpligtende besøg med rundvisning inden du sender din ansøgning, ved at kontakte funktionsleder Johnny Juel Nielsen, tlf. 3143 1304 for en aftale.
Første samtale den 10.-11. august 2026
Anden samtale den 14. august 2026
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.