Teamlead, Accounting and Financial Controlling
Scan Global Logistics
Scan Global Logistics A/S er en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder . Vi tilbyder lige nu en attraktiv stilling som Teamleder i EMEA Finance, Nordic på vores hovedkontor i Hvidovre.
Motiveres du af ledelse, forandringsprocesser og løbende forbedringer?
Vi tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed i vækst, der er kendetegnet af et godt socialt miljø og med en åben og direkte kommunikation igennem hele organisationen. En dynamisk virksomhed, hvor hverdagen skifter hurtigt. Du vil blive teamleder for to fagligt stærke og udviklingsorienterede teams med et stærkt sammenhold. En afvekslende hverdag, hvor du kombinerer ledelsesansvar med aktiv deltagelse i den daglige drift på tværs af de to teams. Med fokus på trivsel, udvikling og effektivitet er du med til at skabe rammerne for et stærkt samarbejde i et uformelt og engageret arbejdsmiljø.
I SGL er vores vigtigste aktiv, medarbejderne, derfor har vi stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor ”Respect, Integrity, Entrepreneurship & Fun” er en del af vores DNA og vores fælles hverdag.
Om stillingen
Som Team Lead for Accounting & Financial Controlling får du det overordnede ansvar for accounting og financial controlling for de nordiske selskaber og ansvaret for at sikre korrekt og rettidigt rapportering og du bidrager aktivt i alle rapporteringer.
Du brænder for ledelse og forandringer og trives med at skabe struktur, udvikling og resultater. I rollen får du ansvaret for at sætte klare rammer, sikre høj kvalitet og effektivitet i leverancerne samt understøtte et stærkt kontrol- og risikomiljø i overensstemmelse med gældende regnskabslovgivning, interne politikker og koncernkrav.
Du bliver ansvarlig for den daglige personale- og faglige ledelse af to teams, hvor fokus er på at sikre høj trivsel, løbende udvikling og stærk performance.
En vigtig del af rollen er at identificere og drive procesforbedringer med fokus på effektivitet og kvalitet samt den løbende implementering af best practice inden for accounting og financial controlling.
I rollen vil man indgå i et tæt samarbejde på tværs af EMEA Finance og Group Finance, som sparringspartner for interne interessenter.
Vi forventer
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R), Cand.Merc.Aud. eller tilsvarende, gerne kombineret med erfaring fra revisorbranchen eller lignende med en stærk teoretisk forståelse for regnskabslovgivning, compliance og interne kontroller.
Du har erfaring fra en lignende stilling, og gerne erfaring med procesoptimering og implementering af forbedringsinitiativer.
Du kommunikerer professionelt og konstruktivt med kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer på tværs af den global organisation. Du har stærke engelskkundskaber i både skrift og tale, da engelsk er koncernsproget.
Du har gode IT-kompetencer og ser muligheder i den nyeste teknologi, og har erfaring med flere økonomirelaterede systemer. SGL er i proces med implementering af nye systemer på verdensplan.
Du trives i et dynamisk miljø præget af forandringer og højt tempo, hvor struktur, kvalitetsbevidsthed og stærk eksekveringsevne er afgørende for din succes i jobbet. Som leder er du med til at skabe engagement, retning og resultater gennem stærke samarbejdsevner, en god forretningsforståelse og en proaktiv og løsningsorienteret tilgang.
Ansøgning
Er du interesseret, så send dit CV med en beskrivelse af dine ansættelser, ansvarsområder og væsentligste resultater. Vi behandler ansøgninger løbende, så upload gerne dit CV hurtigst muligt via nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen at kontakte Birthe Bentsen, Head of Accounting & Financial Controlling på mobil 30 50 78 87.