Kok til Arla Foods i Esbjerg – skab gode madoplevelser
Compass Group
Brænder du for at lave mad, der smager af noget? Trives du i et køkken, hvor kreativitet, kvalitet og godt samarbejde går hånd i hånd? Og vil du være en del af en arbejdsplads, der giver plads til livet uden for jobbet, og glade gæster?
Så er det måske dig, vi søger som kok til vores kantine hos Arla Foods i Esbjerg.
En hverdag med kvalitet, kreativitet og tæt samarbejde
Hos Arla Foods i Esbjerg driver vi en kantine, hvor madglæde, godt håndværk og gode gæsteoplevelser er i centrum. Vi laver mad med omtanke og fokus på kvalitet – og vi elsker at udfordre smagsløgene med nye idéer, samtidig med at vi holder af de klassiske favoritter.
Du bliver en del af et lille, sammentømret team på tre personer bestående af køkkenchefen, en kok og dig. Det betyder, at alle spiller en vigtig rolle i hverdagen, og at samarbejde, fleksibilitet og fælles ansvar er afgørende for vores succes.
Her får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne, bidrage med idéer og være med til at skabe gode madoplevelser for vores gæster hver eneste dag.
Dine opgaver
Som kok hos os får du en alsidig hverdag, hvor du blandt andet kommer til at:
- Tilberede og anrette dagens måltider med fokus på smag, kvalitet og variation
- Bidrage med nye idéer og kreative indspark til menuplanlægning og sortiment
- Klargøre mødeforplejning og andre bestillinger
- Sikre høj kvalitet, god orden og struktur i køkkenet
- Medvirke til at skabe gode gæsteoplevelser gennem nærværende service
- Indgå aktivt i den daglige drift og hjælpe til, hvor der er behov
Hvem leder vi efter?
Vi søger en faglært kok, der elsker sit håndværk og brænder for at skabe god mad til glade gæster.
Du passer godt ind hos os, hvis du:
- Har smagsløgene i orden og en oprigtig passion for godt håndværk og velsmagende mad
- Er kreativ og nysgerrig på nye idéer, råvarer og smagsoplevelser
- Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok
- Er serviceminded, fleksibel og løsningsorienteret
- Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er helt ens
- Møder både kollegaer og gæster med et smil
- Har et positivt mindset og lyst til at gøre en forskel
Kort sagt søger vi en kollega, der elsker sit fag, bidrager med godt humør og engagement og har lyst til at gøre en forskel for både gæster og kollegaer.
Hvad tilbyder vi dig?
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Gode arbejdstider: som udgangspunkt mandag-fredag kl. 06.00-14.00
- Mulighed for at indgå i driften kl. 04.00-12.00 ved ferie og sygdom
- En arbejdsplads med høj faglighed, stor frihed og plads til kreativitet
- Et lille team med stærkt sammenhold og en uformel omgangstone
- En hverdag med glade gæster og mulighed for at sætte dit eget præg
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter
Bliv en del af holdet hos Arla Foods i Esbjerg
Send dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
Vi ønsker opstart hurtigst muligt – gerne den 1. august, men vi venter gerne på den rette kandidat. Seneste opstart er den 1. september.
Vi glæder os til at høre fra dig.