Dygtige anlægsgartnere søges
Lyngby-Taarbæk Kommune
Dygtige anlægsgartnere søges
Vil du være vores nye kollega og hjælpe os med at drifte og udvikle Lyngby-Taarbæk Kommunes mange skønne og grønne områderVi lægger vægt på kvalitet og god service overfor kommunens mange borgere og brugere, når de bevæger sig rundt på gader og stræder og i de grønne områder.
Om stillingen:
Stillingen er forankret i Drift grøn, Arealdrift. Drift grøn har i dag 38 ansatte fordelt på 2 teams, som består af både gartnere og specialarbejdere. Alle 38 vil i princippet være dine nye kollegaer og du vil til daglig være tilknyttet et team. Vi samarbejder på tværs, for at bedst muligt at understøtte og supplere hinandens fagligheder, samt levere den bedste service til borgerne.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med plads til høj faglighed og udvikling
- Et job med alsidige opgaver
- Gode kollegaer og en arbejdsplads i Københavnsområdet, med et stærkt voksende fagligt fokus på udvikling og driftsoptimering
- Et af Nordsjællands smukkeste arbejdssteder
- En arbejdsplads, hvor der er plads til sociale arrangementer
- At du bliver en del af vores mission om en attraktiv arbejdsplads, med fokus på god service og samarbejde
- Mulighed for kurser / videreuddannelse
Du vil blandt andet, arbejde med følgende:
- Græsslåning
- Beskæring (også fra lift)
- Biodiversitetstiltag
- Ukrudtsbekæmpelse
- Etablering/pasning af træer og buske, staudebede, løg, sommerblomster m.m.
- Ny anlæg
- Diverse andre opgaver inden for Drift Grøns arbejdsområde
Du skal være indstillet på at opgaverne er mangfoldige og løses i tæt samarbejde med dit team og øvrige kollegaer.
Vi søger dig som:
- Har dine uddannelsespapirer i orden
- Måske har en særlig interesse for biodiversitet
- Arbejder initiativrigt og gerne kommer med alternative løsninger
- Forstår vigtigheden i at samarbejde og indgå i et team
- Har let ved at gå i dialog om fælles løsninger – også når det går stærkt nogle dage
- Møder dine kollegaer og borgere med et smil
- Er indstillet på at indgå i afdelingens Vintervagt
- Har kørekort til bil og gerne med anhænger
- Er fortrolig med smartphones, tablets og elektronisk opgavestyring
Om Center for Arealer og Ejendomme:
Du bliver ansat i Center for Arealer og Ejendomme, som beskæftiger ca. 220 medarbejdere. Vi er et tværgående servicecenter med Facility Management ydelser og anlægsprojekter som kerneopgave. Ansvaret for alle kommunale ejendomme og arealer er samlet i Center for Arealer og Ejendomme.
Løn- og ansættelsesvilkår
Øvrige løn-og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Ansøgningsprocedure
Samtaler holdes løbende. Seneste frist er d. 13. juli kl. 23:59
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Allan Jørholm 21562027
Hvis du er interesseret i stillingen, er du også velkommen til at kontakte os for en uformel snak og rundvisning.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.