Store Manager City 2
Skechers
Så er det dig, vi søger til vores SKECHERS outletbutik i City 2 i Høje Taastrup
Som Store Manager hos SKECHERS bliver du en vigtig nøgleperson, der dedikeret sikrer, at butikken og dit team fortsætter med at være en succes.
OM JOBBET
Stillingen som Store Manager indeholder både administrative kontoropgaver og aktiv deltagelse på gulvet i butikken. De administrative opgaver omfatter f.eks. vagtplanlægning, let personaleadministration og månedlige rapporteringer. På gulvet skal du sikre, at I fastholder en stærk salgs- og serviceydelse overfor kunderne med baggrund i SKECHERS konceptet. Du skal sikre, at I sammen altid stræber efter at skabe succes ud fra fastsatte daglige og månedlige mål.
Du vil modtage dybdegående træning i den brede SKECHERS kollektion, vores koncept og vores forretningsgange. Vi forventer, at du sikrer, at dit salgsteam altid har et højt niveau af service og produktviden, og følger vores guidelines for salg og service.
Med reference til vores District Manager får du ansvaret for at lede og drive din butik. Din fornemmeste opgave vil altid være at drive salget, samt udvikle og motivere dit team, så I sammen kan realisere det potentiale for toppræstationer, som vi ved butikken har!
OM DIG
Som Store Manager hos SKECHERS får du ansvar for butikkens resultater. Herunder også alt fra lager, visuelle standarder og salgstal. Vi søger dig, der er fuld af energi og motivation - som ser dig selv som en stærk profil og med en stor vilje til at lykkes! Du er en vigtig del af teamet i butikken, og din rolle på gulvet er helt afgørende.
Du kommer med en solid erfaring som butikschef, gerne indenfor sko- eller sportsbranchen. Du er imødekommende og god til at skabe kontakt til kunderne og lytte til deres behov. Du brænder for at give den bedste oplevelse, når de besøger din butik.
Som leder er det naturligt for dig at motivere og inspirere dit team, så I sammen opnår de bedste resultater. Det er naturligt for dig at være i butikken i spidsbelastningsperioderne, og at du er indstillet på at arbejdstiderne også inkluderer weekendvagter hver anden weekend.
Derudover Er Det Vigtigt For Os At
- Du er uddannet indenfor detailhandlen, gerne fra sko- eller sportsbranchen.
- Du sætter en ære i at have en ren og trimmet butik.
- Du er god til at planlægge og prioritere driften af din butik.
- Du har evnen og lysten til at agere inden for et veldefineret butikskoncept.
- Du har en naturlig interesse i at opnå stor produktviden og være ambassadør for SKECHERS’ brede udvalg af fantastiske produkter.
- Du tager initiativ og bidrager med idéer til, hvordan vi kan sikre endnu mere vækst.
- Du er fortrolig med vagtplanlægnings- og personaleadministrations systemer. Vi anvender SameSystem, Workday og Sitoo.
- Du taler ubesværet dansk og engelsk.
Du bliver en del af en succesfuld international virksomhed i rivende udvikling, og du kommer til at arbejde med et af verdens største skomærker. Vi driver vores butikker ud fra et stærkt koncept, hvor fundamentet er lagt for, at du og dit team opnår succes.
Gode karriere- og udviklingsmuligheder i form af kompetenceudvikling indenfor ledelse, salgs- og produkttræning.
Grundig oplæring i SKECHERS konceptet, der sikrer, at du er i stand til at løse dine alsidige opgaver, som salg, konceptstyring, vare- og lagerstyring, bemandingsplanlægning,
indrapportering/budgetopfølgning, personaleansættelse og -udvikling.
Gode ansættelsesforhold der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Er du interesseret?
Så upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Yderligere oplysninger om jobbet fås hos: District Manager Christina Struski på mail [email protected].
Vi opfordrer alle til at søge stillingen, uanset alder, køn, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap.
Vi gør opmærksom på, at du alene kan søge jobbet via ”Ansøg” linket, og at vi ikke modtager CV og ansøgninger på mail.
Who We Are
Headquartered in Southern California, Skechers—the Comfort Technology Company—has spent over 30 years helping men, women, and kids everywhere look and feel good. Comfort innovation is at the core of everything we do, driving the development of stylish, high-quality products at a great value. From our diverse footwear collections to our expanding range of apparel and accessories, Skechers is a complete lifestyle brand.
Be You - Feel Welcome
Skechers recognises the importance and power of diversity within our business. We ensure that our people processes are fair, transparent and promote equality of opportunity for all employees and job applicants.
Reasonable accommodations may be made to enable individuals with disabilities or health conditions, who are otherwise qualified for the job position, to perform the essential functions as detailed above.