Lærer til Skave Skole
Holstebro Kommune
Så er du måske vores nye kollega i Skave Landsbyordning.
Vi søger en lærer, der kan undervise i matematik og engelsk og indgå i co-teaching i samlæste klasser. Derudover vil der være undervisning i andre fag – det tilpasser vi efter den rette kandidat. Dog ønsker vi os meget en lærer, der kan undervise i Håndværk og Design.
Vi arbejder målrettet med brede børnefællesskaber og har fokus på at blive endnu dygtigere til at skabe en skolehverdag, hvor flere børn får mulighed for at være i privilegerede positioner så ofte som muligt.
Det er en fordel, hvis du har viden inden for specialpædagogik og co-teaching samt interesse for motorik. Motorisk opmærksomhed er en vigtig del af vores hverdag på alle klassetrin.
Vi søger en lærer, der
- kan samarbejde bredt med forældre, kollegaer, ledelse og ressourcepersoner.
- kan skabe trygge, strukturerede og meningsfulde læringsrum for alle elever.
- har gode relationelle kompetencer og har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til elever og forældre.
- deltager aktivt i både det faglige og sociale fællesskab i landsbyordningen.
- har et positivt væsen, er robust, fleksibel og trives med faglige udfordringer.
- et stærkt fællesskab, høj arbejdsglæde og et rigtig godt arbejdsmiljø
- De Utrolige År som fælles pædagogisk tilgang
- tæt sparring om pædagogiske indsatser – både i teamet, med ledelse og eksterne samarbejdspartnere
- et refleksivt, fagligt engageret team
- et hyggeligt, rummeligt miljø med masser af muligheder – både ude og inde
- imødekommende kollegaer, skønne elever og engagerede forældre
Landsbyordningen i Skave består af to matrikler - skole med SFO samt dagtilbud med børnehave og vuggestue. Der er godt 100 elever på skolen, 48 børn i SFO, 34 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.
Vi er i alt 30 medarbejdere, som sammen skaber den røde tråd og de bedste rammer for et godt børneliv i Skave. Vi nyder stor opbakning og engagement fra forældre og lokalsamfund.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lene Ettrup på telefon 96 11 57 21 / 51 83 82 24. Jeg tager gerne imod besøg og viser vores landsbyordning frem.
Du finder information på landsbyordningens hjemmeside - Skave Skole og Børnehus hjemmeside og på facebook - Skave Skole og Børnehus.
Frist
Søg stillingen senest søndag den 21. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 24. juni 2026.